Her er så præsentationen af mine forældre, Kitte og Ville - tag godt imod dem.
Vilhelm Fischer From Løvstrøm 5-8-1907, død 1991
og Martha Anna Charlotte Gröndahl 16-9-1913, død 1972
.. herefter kalder jeg dem Ville og Kitte ..
Parret mødte hinanden i Aalborg, selvom Kitte som datter af en materialhandler på Frederiksberg
ingen familie havde i Limfjordsbyen. Kitte var kommet til byen for at arbejde i en familie, bestående
af Bedste og Bedstefar, sådan kaldte vi dem altid. Vi var ikke i familie med dem, Bedste var en helt fantastisk dame, på sin 90 års dag kunne hun stadig huske alt, hvad hun læste i avisen eller fik fortalt, jeg besøgte hende tit, læste op eller fortalte nyheder - Bedstefar var cigarruller og meget gammeldags, men jeg elskede ham. Min far har vel mødt dem som fotograf og i deres midte mødte han Kitte,
der var musikalsk, en god danser og naturligvis skulle hun vide noget om nattelivet, så Ville, der havde sit eget 5 mands orkester og ovenikøbet ud over mange steder i Nordjylland også spillede i Kilden, datidens hotte sted kunne garantere for den gode kvalitet musik, Kitte kunne blive udsat for, hvis hun kom
med i byen. Kærligheden blomstrede og de blev gift 1936. Ægteparret fik to børn, Wicki, født 1936
og Axel, født 1945. Vi blev begge uddannet fotografer hos far og mor, Wicki havde i mange år en imponerende karriere indenfor fotografien, men blev siden en anerkendt gymnastik instruktør på Frederiksberg, -hun var flyttet til København allerede som 18 årig. Jeg var fotograf i 20 år med stor succes, men da Ville blev syg, kom jeg til Skive, for at begrave ham, afvikle forretningen,
valgte så at skifte arbejdsfelt og blev maskinsnedker, da jeg ikke orkede at fortsætte i fotografi faget, jeg flyttede til Rødding, hvor jeg de sidste mange år har haft en behagelig tilværelse, nu som pensionist med masser af plads i et nedlagt købmandshus. De havde store fester, masser af kunder,
der havde penge til at købe fotografier og de mange nye fotografiapparater og fra at have en stab
af medhjælpere både i forretningen og derhjemme til ind halvtresserne, blev der indskrænkninger.
Men familien Løvstrøm på 5. sal med oversigt over Limfjorden midt i Aalborg og en butik i Blokhus
havde en god og tryk tilværelse. Jeg blev født i 1945 hjemme på femte sal, mens der lå en bombe
i kælder skakten - den sprang ikke .. Kitte havde kunstneriske anlæg for positiv retouch og blev derfor
en værdifuld hjælp i forretningen. Dengang retoucherede man negativer og farvelagde billederne,
hvis kunderne ønskede noget anderledes og kvaliteten var meget høj i Algade nr. 7. I 1953 lejede ægteparret sig ind i en mindre butik i Blokhus i Thomas Olesen Løkken's Strandgården, hvor de blev
indtil de i 1953 købte en tidl. slagterbutik, som de lavede om til en dejlig bopæl og butik med masser af charme - her drev de en souvenir butik, i sæsonen var Kitte hovedkraften og Ville holdt skansen i Aalborg,
de mødtes så i weekenden i Blokhus, hvor Ville kunne få timer til at gå med at se de lidt overvægtige turister bruge hans hjemmelavede vægte til 25 og 10 øres indkast-de gav faktisk mange penge,
for folk vejede sig på vej til stranden og på vej hjem efter en hård dag i solen - og så gned Ville sig i hænderne, jo da - Men ganske som i vor nyere tider var der gode og dårlige tider. Dengang som nu var vejret ikke til at stole på, så nogle år var der kæmpetab, nogle år var der brede smil. Vilhelm var et fremragende teknisk geni og opfandt flere ting, der havde med fotografi at gøre, men tog aldrig patent, han syntes det var nok, at de gjorde hans hverdag rigere. Kitte var derimod et gudsbenådet indkøbs-
og salgstalent, der scorede mange point fra kunder over hele landet p.g.a hendes vare udbud, der var helt specielt, når man tænker på, at det egentligt var en ren souvenir butik. Samtidig var hun et vulkan udbrud, når hun solgte sine ting, at se hende, en moden dame med 5 forskellige hatte på hovedet, armbånd
og halskæder i rigelige mængder, det skal opleves- den slags mennesker findes stadig, gudskelov -
og hun kunne tale med alle nationer på deres eget sprog, selvom hun aldrig havde lært sprog.
Min far lavede små glashylder i vinduerne til de tusindvis af varer, der var i butikken og jeg husker en
dag i 1963, da jeg hørte "The Beatles " for første gang, hvor hun tabte en lille vase og den smadrede for mange tusinde kroner. Braget i den lille butik var voldsomt, men Kitte så bare op på kunden og sagde:
Jeg har ikke flere, beklager. What a woman. Om vinteren var Ville og Kitte sammen i foto -forretningen med fotografiske artikler og foto atelier med masser af kunder, nogle år i rivende udvikling, andre år gik det trægt, lokalerne var lejede, og ind imellem var der smalhals. Privat boede vi i en stor lejlighed med en fantastisk udsigt over Limfjorden og Nørresundby. I 1969 (vi børn var forlængst flyttet) købte parret
et beboelseshus i Blokhus og efter 1970 at have overdraget forretningen i Aalborg til sønnen flyttede
de til Blokhus. Vilhelm byggede sig et laboratorium og fortsatte med at lave billeder til en række boghandlere over hele Jylland - han var jo den første i Danmark, der lavede farveark - 12 billeder 6x6 cm på ét stykke papir. Kitte fortsatte med at sælge souvenir og de havde tre gode år i den friske natur. Men så blev Kitte syg. Ret hurtigt var Vilhelm alene og han forsøgte at videreføre butikken, men det gik slet ikke. Jeg kom hjem til begravelsen af Kitte og opdagede en annonce fra JAC Laursen - og resten er historie. Ville fik 19 gode år i Skive og blev også her kendt som en fremragende fotograf og nød livet - gerne med en tur til havet og helst Vesterhavet. Hele livet bevarede Ville interessen for violinen og musikken og sjove biler. - Kitte døde i en ung alder af lever svigt, Ville kunne til sidst ikke gå.