Havnene Torvegade
Skive egnen   1906-1915 Tempoet steg på egnen: Der blev flere og flere biler, og de første drosker
og rutebiler truede jernbanen. Et firma i Skive forsøgte sågar at starte en bil produktion. Samtidig diskuteredes det, hvordan man kan få anlagt en jernbane til Vest salling. I 1908 vedtog Rigsdagen et forslag om en elektrisk jernbane fra Skive til Vest salling, men det blev aldrig gennemført. Samme år kom de nye tider til Fur i form af en beskeden motor færge. I 1906 åbnede Skives første teater for levende billeder: ”Kosmorama”, og året efter ”Biografen”. Kosmorama-direktør Emil Andersen lod film optage i Skive og kunne bl.a. vise kongeparrets besøg i Skive i 1908. De mere radikale venstrefolk købte Venstre-avisen ”Skive Folkeblad”. Fra 1909 kunne kvinderne stemme ved kommunal valg, og Skive Byråd fik tre kvindelige medlemmer. I 1914 kunne Skive vælge Danmarks første folkevalgte borgmester, social -demokraten Hjalmar Kjems, ved direkte valg. Den politiske interesse øgedes også ved de store arbejder- og husmands fester, som arbejderbevægelsen arrangerede sammen med digteren Jeppe Aakjær på hans ny opførte gård, ”Jenle”. Fra 1907 til 1909 havde Skive egnen hele tre højskoler. I 1907 flyttede Axel Axelsen sin højskole fra Jebjerg til Krabbesholm. Højskolen i Jebjerg videreførtes (indtil 1919) af kredsen omkring pastor N. Kr. Glud. I 1909 lukkede egnens ældste højskole, Oddense Højskole, der længe havde skrantet. Egnens første valg menighed dannedes i Rødding i 1903, og den suppleredes i 1907 med en friskole. De første kolonihaver oprettedes i 1908 i Skive. Samme år fik drengene et alternativ til sporten: Den første afdeling af Frivilligt Drenge Forbund oprettedes. Udbruddet af Første Verdenskrig vendte op og ned på mange ting: Regeringen indkaldte Sikringsstyrken, som blev anbragt hos husejerne rundt i byerne. Skive måtte i et halvt år huse over 1.000 soldater og officerer. For at undgå vare mangel og hamstring indførtes rationering, maksimalpriser, eksportforbud m.m.  Skive-bilen 1907 .  I  1907 var der nok bilister i Skive til at danne ”Skive og Omegns Automobilklub”. Blandt bestyrelsesmedlemmerne finder vi mekaniker M. Christensen fra ”Jydsk Motor og Maskinfabrik”, der blev grundlagt i samarbejde med Per Odgaard, Ny Skivehus, og placeret skråt over for herregården på Odgårdsvej 46. Søndag den 25. august 1907 kunne de to brødre præsentere deres nye bil. Brødrene Christensen havde forsynet en fjeder vogn med motor og styretøj. Hjulene havde træ fælge og var beslået med jern ringe. Sammen med to journalister fra Skive Folkeblad skulle den ene af brødrene Christensen køre en prøve tur i den nye bil til Silkeborg, men det stod hurtigt klart, at det kunne bilen slet ikke holde til. I stedet kørte de en tur til Nybro kro og gennem Nordfjends til Ørslev Kloster. Her kørte de bl.a. rundt i gården, mens  herregårdens heste skiftevis blev trukket ud for at vænne sig til de nymodens biler. På vej op ad bakken fra Højslev St. til Dommerby blev de indblandet i, hvad der må være egnens første bilulykke. De mødte en modkørende hestevogn og holdt ind til siden (som de skulle iflg. politivedtægten). Mens hestevognen var på vej forbi, blev en kvindelig passager så bange for bilen, at hun pludselig rykkede i tømmen. Hesten blev irriteret, trampede hen over en forankørende cyklist og trak vognen ned i vejgrøften, så den væltede ned oven på passagererne. Ingen kom noget alvorligt til, men cyklen blev temmelig ramponeret. Prøveturen var ingen succes - og det var Skive-bilen heller ikke. Der blev ikke kørt flere ture i den, og den endte bag
Ny Skivehus’ lade, hvor kvarterets børn ”kørte” i den.  I 1906 åbnede Skives første teater
for levende billeder: ”Kosmorama”, og året efter ”Biografen”. Kosmorama-direktør Emil Andersen lod film optage i Skive og kunne bl.a. vise kongeparrets besøg i Skive i 1908. De mere radikale venstrefolk købte Venstre-avisen ”Skive Folkeblad”. Fra 1909 kunne kvinderne stemme ved kommunalvalg, og Skive Byråd fik tre kvindelige medlemmer. I 1914 kunne Skive vælge Danmarks første folkevalgte borgmester, socialdemokraten Hjalmar Kjems, ved direkte valg. Den politiske interesse øgedes også ved de store arbejder- og husmandsfester, som arbejderbevægelsen arrangerede sammen med digteren Jeppe Aakjær på hans nyopførte gård, ”Jenle”. Fra 1907 til 1909 havde Skiveegnen hele tre højskoler. I 1907 flyttede Axel Axelsen sin højskole fra Jebjerg til Krabbesholm. Højskolen i Jebjerg videreførtes (indtil 1919)  af kredsen omkring pastor N. Kr. Glud. I 1909 lukkede egnens ældste højskole, Oddense Højskole, der længe havde skrantet. Egnens første valg menighed dannedes i Rødding i 1903, og den suppleredes i 1907 med en friskole. De første kolonihaver oprettedes i 1908 i Skive. Samme år fik drengene et alternativ til sporten: Den første afdeling af Frivilligt Drenge Forbund oprettedes. Udbruddet af Første Verdenskrig vendte op og ned på mange ting: Regeringen indkaldte Sikringsstyrken, som blev anbragt hos husejerne rundt i byerne. Skive måtte i et halvt år huse over 1.000 soldater og officerer.
For at undgå varemangel og hamstring indførtes rationering, maksimalpriser, eksportforbud m.m.    
 To gange levende billeder i Skive  Den 15. oktober 1906 åbnede biografen ”Kosmorama” i bødker Nissens ejendom på Tårnborgvej (en sidegade til Østertorv - også kaldet Kosmoramagade). Biografdirektøren var en tidligere håndværker ved Statsbanerne, Emil Andersen, der har fået bevilling til at vise levende billeder i Skive. Programmet den 15. oktober 1906 var fem film af hver 5-6 minutters varighed med titler som: ”Efter regn og torden kommer solskin”, ”Præstens højsind”, ”Kapsejlads mellem motorbåde”,
”En rejse mellem planeterne” og ”Fremtidens kvinde”. Alene titlerne giver et indtryk af spændvidden i programmet. Filmene var uden lyd, så de blev ledsaget af musik. Nogle gange fulgte der noder med filmene, men ellers var det op til pianisten at finde passende musik. Emil Andersen nøjedes ikke med at vise andres film. I 1907 og 1908 lod ham optage begivenheder som ”Den midtjyske Arbejderfest i Skive”, Dyrskuet i Skive og Kongeparrets besøg i Skive 1908. Nu kunne byens borgere gå i biografen
og se sig selv. Andersen begyndte også at vise film i oplandet, bl.a. fik han lagt elektricitet ind i
Durup Forsamlingshus, så han kunne vise film der.  Men: -- Pladsen på Østertorv blev hurtigt for snæver, og 1914 flyttede Emil Andersen sin biograf til Frederiksgade 10. I 1939 opførte Den nye Borger- og Håndværkerforening en ny biografbygning, med hvad Emil Andersen selv kaldte Jyllands mest moderne biograf. På dette tidspunkt var der kommet lyd på filmene, der havde udviklet sig til timelange spillefilm.  Det stillede helt andre krav til biografen end i 1906. Da Emil Andersen åbnede sin ”Kosmorama” i Skive i 1906, havde han af borgmester F. Holm fået lovning på, at hans bevilling ville være byens eneste. Det løfte holdt ikke ret længe, for den 2. juni 1907 åbnede Chr. Jensen et biografteater i Torvegade 10. Biografen havde et smukt glasloft med et utal af elektriske pærer, der gjorde et imponerende indtryk, og væggene var præget med store malerier. I pauserne var der musik for piano og violin. Billettøren og programsælgeren var i flotte uniformer. Der var plads til 300 tilskuere i Biografen. Chr. Jensen døde et halvt år efter åbningen, og Biografen blev videreført af hans enke, Camilla Jensen, med hjælp fra hendes børn. I 1929 kom hendes datter og svigersøn, Cecilie og Johannes Nielsen, med i driften af Biografen. Samtidig blev den ombygget og udvidet. I 1939-40 opførte Johannes Nielsen en ny biografbygning bag Torvegade, kombineret med en hotelbygning i Østergade 11. Det var samme år, som det nye Kosmorama blev bygget!  Efter Anden Verdenskrig tog en ny generation over i byens to biografer.  Knud Pedersen overtog Kosmorama efter sin morfar og Svend Nielsen overtog Biografen efter sin mor.

Nu gælder det Skives historie,

som kan føres 800 år tilbage.

Det meste af det ældste Skive

forsvandt ved ildebrande

og i de sidste årtier, ved

hårdhændede nedrivninger

og moderniseringer. Så hårdhændet har man været,

at der idag kun findes 19 bygninger bygningsrester i bykernen i Skive, der er opført før 1875. Middelalder købstaden i Skive fremtræder derfor i dag som en ung by, hvis bykerne er præget af bygninger opført i årene omkring 1900. Men kigger man godt efter, er der stadig mange levn i by kernen af de smukke gamle bygninger, måske skjult bag skilte. I Skives bymidte findes det hyggelige net af gågader, hvor de mange butikker frister og byder på en alsidig shopping oplevelse. Midtbyen er blevet totalt forvandlet i det seneste par år. Her mødes man af mange indtryk med over -raskende grinitbelægninger, rislende vand i gågaderne og belysning i spændende design samt tre nyrenoverede og hyggelige torve, hvor der i sommermånederne er masser af stemning med markeds dage, musik og udendørs servering.Skives forretninger står klar med vejledning og personlig betjening. Her findes både de landsdækkende kæder og spændende special butikker, der tilsammen giver et bredt og varieret udvalg. Tag et minde med hjem fra Skive egnen i form af Sallingpigens Snaps, som kan købes på Turistkontoret, visitskive.dk-

Sallingpigerne er 8 skulpturer, udført i bronze af kunstneren Erik Dahl Nygård- De er alle sammen 2 m. høje og står 8 forskellige steder i den ny Skive Kommune, der omfatter hele Salling og

Limfjordsøen Fur. De er placeret i naturskønne omgivelser og det er ikke tilfældigt, for deri ligger der en klar opfordring til at bevæge sig ud i naturen. Vil man se dem, må man ud i det fri. De nøgne ungmøer står alle på nær et par undtagelser i lystbåde havnene rundt langs Sallings kyster og spejder ud over vandet. Turen starter i Skive Havn og fører rundt rundt til alle 8 - eller til de 8 udgaver af Limfjordens Den Lille Havfrue Kloster og herregårds -turen. Når Skive egnen er så rig på herre -gårde, som tilfældet er, har det formentlig en sammen -hæng med den fede og gode jord, som gav gode indtægter. Herregårdene havde før i tiden stor betydning for lokal sam -fundene på egnen og mange sallingboer har stadig familie medlemmer, som har arbejdet som karle eller piger på de store gårde. I tilgift til herregårdene findes bl.a. et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre på Skive egnen. Kloster og herregårds ruten fører rundt til ikke færre end 20 store huse -  hvoraf langt de fleste ikke er åbne for offentligheden, men som man naturligvis har lov til at nyde i forbifarten. Turen starter ved Resenlund i Skive.

The medieval market town of Skive therefore exists today as a young city whose center is marked by buildings built in the years around 1900. But if you look carefully, there are still many relics in the city at the heart of the beautiful old buildings, perhaps hidden behind the signs.

Die mittelalterliche Marktstadt Skive besteht daher heute als eine junge Stadt, deren Zentrum von Gebäuden errichtet in den Jahren markiert um 1900. Aber wenn man genau hinschaut, gibt es noch viele Relikte in der Stadt im Herzen der schönen, alten Gebäuden, vielleicht hinter den Schildern verdeckt.

Le bourg médiéval de Skive existe donc aujourd'hui comme une ville jeune, dont le centre est marqué par des bâtiments construits dans les années autour de 1900. Mais si vous regardez attentivement, il existe encore de nombreux vestiges de la ville au cœur de l'magnifiques édifices anciens, peut-être caché derrière les panneaux.

Skive, en moderne by

Den middelalderlige købstad Skive eksisterer i dag som en ung by, hvis centrum er præget af bygninger opført i årene omkring 1900. Men hvis man kigger meget nøje efter, er der stadig mange levn i byen i hjertet af den smukke gamle bygninger, måske skjult bag skilte og nye veje.

Fra landsarkivet.


Den 14. november 1911. Biografteatret i Torvegade har i disse dage fået installeret en ny og kostbar maskine for levende billeder. Den har kostet 600 kroner og drives ikke som de gamle maskiner ved håndkraft, men derimod med motor. Det har den uvurderlige fordel, at billederne bliver befriet fra den øje trættende flimren, som hidtil har holdt mange mennesker med svage øjne borte fra billed teatrene. Billederne er med det nye apparat blevet mere stabile og rolige, så de optrædende personer kan ses klart

og tydeligt.

1986

Havnen i Skive skal i de kommende år repareres for 15 millioner kr.  

En stor del af kloaknettet under Skive´s gader er så gammelt og mørt, at det truer med at falde sammen. Udsigten til at blive mange millionær får

tips omsætningen til at slå rekord. en enlig 13ér kan blive på

seks-syv millioner.

December 2011

Tipsomsætningen sætter rekord med en mulig onsdags gevinst på over 150 millioner kr.

Havnene Torvegade

Jeg begynder med Danmark omkring år 1900

- der har jeg startet andre historier om egnen.

               Den lige og almindelige valgret indføres, og kvinder og tyende m.fl. får nu også valgret til Rigsdagen.                Højre grupperne slutter sig sammen til ”Det konservative Folkeparti”.

Fra Landsarkivet - En oplagt gave omkring heste - Skive 1906-

Skiveegnes Jul 2011
Årets lokal historiske julehæfte byder på 13 artikler og billedserier om emner fra Skiveegnen's fortid. Hæftet er udkommet i 75 år og det spænder vidt. Her er historier fra Skive, Salling, Fjends og Fur og dækker perioden fra istiden til i dag. Skive er emnet for 4 artikler. Niels Åge Klausen fortæller levende om sin skoletid på Skive søndre Skole i årene 1939-1943. Han giver en skildring af undervis -ningen på den store byskole og giver et tidstypisk billede af nogle af lærerne, ikke mindst den unge lærer,
Knud Nørlem Andersen, der bragte moderne undervisningsmetoder ind i den ellers noget gammeldags skole. Knud fortæller også, hvordan han oplevede besættelsesårene som stor skoledreng og senere som malerlærling.
Det var år med tyske soldater i området, luftalarmer, alsang, arrestationer af modstandsfolk - og endelig befrielsen, som malerne fejrede ved at tage en fridag. Travbanen er nok en af de ting, som Skive er mest kendt og når man siger trav, siger de fleste sikkert også Tarok. John Jensen, der er kommet
på travbanen siden 1960'erne, fortæller i en artikel om livet på travbanen
og ikke mindst om de heste og opdrættere, der har kørt banen siden 1948. Karl Laursen, Estvadgård og senere Hagenshøj og hans tre sønner har præget løbene på banen i adskillige årtier- også selvom Tarok var en sjælden gæst i Skive. John Jensen beretter om stald Kima og flere andre lokale opdrættere, der havde heste til løb på travbanen. En anden ting, som Skive er kendt
for eller måske var kendt for er sloganet havnebyen midt i Jylland.
 Niels Mortensen fortæller om havnen i årene 1940-1970, hvor der var store planer om en kæmpehavn udfor Fjordvej. Artiklen følges op af mange billeder fra havnen. Havnen blev opdateret i 00´erne og er nu en moderne havn med mange oplevelser. Kristian Pedersen fortæller om C.J. Kjøllers dåsefabrik, der i 1963 blev flyttet fra København til Glyngøre, hvor fabrikkens store kunde Glyngøre Fiskeindustri havde til huse. Fabrikken startede i et nedlagt husmandsbrug og Kristian fortæller om produktionen
og de mennesker, der arbejdede de 15 år, fabrikken var i byen. Gården Nymølle´s historie berettes af Søren Winther Nielsen, der fortæller om gården, der lå ved Nymølle Å, hvor der var vandmølle og folkene drev færgefart fra Nymølle til Sillerslev på Mors knyttet til gården. I 1880érne. byggede den daværende møller Nymølle Teglværk, som hurtigt udviklede sig
til et stort teglværk med skibsbro, der også blev en succes hos købmænd
og tømmerhandlere i det vestlige Salling. Min nabo Niels arbejdede der
mange år - han har fortalt, at det var hårdt slid og til sidst måtte teglværket lukke. Tiden var ikke mere til lavenergi teknologi. Der er kun skorstenen tilbage. En af Sallings kendte dengang var Emilie Demant Hatt, datter af købmand Hansen i Selde. Emilie rejste til Lapland og hun er den første dansker, der skrev en bog om en samer på det originale sprog, hun tegnede selv en række skitser til bogen. Hvordan driver man biavl og laver honningvin - Martin Brinch har skrevet en artikel om det og biavlen på Fur
og biavlens betydning for husholdningen til mjød, som sødemiddel, medicin
og som lyskilde - det er vokslys. Fjends er emnet for tre artikler, vi hører
om pilespidser, bopladser og den forsvundne Tastum Sø. Vi hører om Møllehøje, der ligger ved Sankt Mikkels Kilde, som Jesper Hjermind fortæller om, samt om heksene og Sankt Hans koen. "Ved vintertide "
 fra 2011 er et billede af sne, is, skøjter, kælke og jul.
Hæftet kan købes overalt på vor egn.

Skrevet af Rikke Dueholm, Skive Folkeblad, feb 2012

Et af byens flotteste huse. Sådan betegner arkitekt Peter Carstens det gamle rådhus på torvet i Skive. De seneste måneder har arkitekten fra Erik Einar Holms Tegnestue på Eskjær Hovedgaard holdt tråd

i den udvendige renovering af den gamle bygning,

som ifølge ham bestemt er værd at tage kærligt vare på. - og med den igangværende renovering bliver bygningen bragt tættere på sit oprindelige udseende, forklarer Peter Carstens om den 166 år gamle bygning, som endnu en gang er kommet i fokus i forbindelse med diskussionen om en ny café centralt i byen. Allerede da det gamle rådhus blev bygget af kommune og stat i 1846, skilte bygningen sig ud. Det okkergule hus var tegnet af arkitekt Nebelong og var byens første toetagers bygning. Og rådhuset markerede ifølge byarkivar Niels Mortensen nærmest Skives overgang fra landsby til købstad. Oprindeligt blev huset bygget som kombineret rådhus, tinghus og arresthus. Nederst mod syd havde byens arrestforvarer og betjent sin lejlighed, mens der i den modsatte ende af huset var arrest. Her kunne fangerne så sidde ved de  åbne vinduer og snakke med folk ude på gaden. Man sagde, at det med at være på vand og brød ikke gjaldt i Skive, for om aftenen kunne fangerne få langet mad

og andre sager ind gennem vinduerne, fortæller Niels Mortensen, mens han viser rundt i bygningen. På husets førstesal havde byretten helt fra begyndelsen til huse i den nordlige del af bygningen, mens en stor byrådssal med højt til det hvide stukloft blev indrettet i den sydlige del af førstesalen. Mens bygningens facade kun har ændret sig en smule gennem årene, blev en ny arrest i 1903 bygget til bag rådhuset. Og indvendigt er bygningen flere gange blevet bygget om. I 1938 rykkede det kommunale politi således ind i bygningen, hvor betjentene fik til huse i hele stueetagen, mens arrestforvarerne flyttede sig over på førstesalen i den bygning, hvor Potten i dag ligger.  - Jeg tror ikke, der er ret meget andet end et par bærende vægge, der er oprindelige herinde, funderer byarkivar Niels Mortensen og banker på et par af væggene. Politiet blev i bygningen helt frem til 1978, hvor både betjente og patruljebiler rykkede fra Rådhustorvet. Først i 2007 forsvandt også retten, som i forbindelse med retsreformen blev flyttet til Viborg. - I dag er hele det gamle rådhus således ejet af kommunen, som imidlertid aldrig har haft kommunale kontorer i bygningen. Til gengæld har både politikere og embedsmænd gennem årene holdt adskillige møder i det gamle rådhus, fortæller sekretariatschef Lone Knudsen fra Skive kommune. Den gamle byrådssal huser eksempelvis økonomiudvalgets jævnlige møder, ligesom orienteringsmøder for sygedagpengemod -tagere kan finde sted i den store sal på øverste etage. I det gamle retslokale foregår kommunes løbende it-undervisning, mens repræsentations- lokalet i den gamle arrestforvarerbolig i stueetagen kan rumme forskellige større møder. I stueetagen er ligeledes bryllupslokalet, hvor omkring 100 par om året lader sig vie borgerligt og dertil kommer en række mindre mødelokaler, som bruges i forbindelse med forskellige arbejdsgrupper og lignende. Huset er meget booket op og er i brug flere gange dagligt, fortæller Lone Knudsen. Hun vurderer dog, at behovet for møde - lokaler vil falde drastisk, når kommunen tager rådhustilbygningen i brug til foråret. Her er nemlig -

i modsætning til i det nuværende rådhus - en del mødelokaler. Lone Knudsen har fulgt det gamle rådhus tæt gennem sine mange år hos Skive Kommune. Blandt andet var hun i begyndelsen af 1990érne med til at planlægge en renovering af både bygningen og området bag huset. Dengang handlede det i høj grad

om at finde på kreative løsninger, som ikke kostede for mange kommunale kroner. Eksempelvis blev Rådhushaven anlagt med brosten fra den gamle Engvej og med hjælp fra en flok arbejdsløse i aktivering, husker hun. Få år tidligere var bygningen i øvrigt blevet malet og havde fået den lyserøde farve, som gennem årene har fået flere skibonitter til at give det gamle rådhus kælenavnet "grisehuset". I dag er den lyserøde farve imidlertid væk. De seneste måneder har husets facade været under renovering. Missionen har ifølge arkitekt og tovholder Peter Carstens været at rette op på et århundreds forsømmelser. Bygningen er blevet behandlet mange gange gennem årene med den forkerte slags puds og maling. Derfor har vi renset huset helt ned, så bygningen igen kan ånde, forklarer arkitekten. Samtidig er det game rådhus blevet fuget om og nogle af stenene skiftet, inden murene er blevet filset med mørtel og nu skal stå

og komme til hægterne. inden den sidste kærlige behandling. Ifølge Peter Carstens er bygningen oprindeligt kalket i en varm okkergul farve og han

er derfor ikke i tvivl om, at det samme kan ske i forbindelse med renoveringen anno 2012. Kalkning er sundest for huset og det giver også det smukkeste, mest levende udtryk, forklarer han, velvidende at nogle vil anbefale den mere holdbare silikatmaling. Uanset hvad, så forventer Peter Carstens, at den aktuelle renovering vil være færdig i løbet af foråret, så det gamle rådhus kan stå klar til at lade sig bade i sommersolen - og den øgede opmærksohed, som debatten om en café i de gamle lokaler har ført med sig.         Rikke Dueholm

Kunsten i Skive

Læserbrev i SkiveFolkeblad feb 2012 af Thomas Korsgaard, Højslev.

Skive Kommune er en kommune med mange kvaliteter.Men vi har desværre også store udfordringer. Butiksdød og status som en del af "udkantsDanmark" er ikke noget, vi går og praler af. Kunsten har de seneste dage været omdiskuteret i Folkebladet - et område, der trænger til nytænkning i Skive, hvis vi skal have vendt den kedelige udvikling. Kunsten er altafgørende for, at vi har en sund kommune. En sund kommune, hvor borgerne blive glade, vrede, inspirerede og provokerede gennem kunsten er helt essentielt, fordi kunst får os til at reflektere og tænke over hverdagen og livet - måske også til at handle. Men kunsten er ikke borger nær i Skive. Skive skal være mere ambitiøs på området, hvis vi skal vende den kedelige udvikling. Selvom Skive er en lille by, skal borgerne også have adgang til borgernær kunst. Mange børn- og unge i Skive Kommune kommer meget sjældent på museum eller i teatret med deres forældre og skolen. Det koster mange penge, når skolerne fra oplandet skal transportere en hel skoleklasse ind til byen og dermed bliver eleverne isolerede fra kunsten.

Man skal ikke lære om om kunst i en bog. Man skal ud og opleve den. Transportkroner er en barriere for at skolerne ikke kommer ud i virkeligheden og det kunne man rette op på ved at give skolerne et "kunsttransportkort", som de kan benytte frit og kan komme gratis ind til byen uden begrænsninger. På den måde sikrer vi, at alle børn og unge får set kunst - og får en mere levende undervisning til følge. Museet skal have en kærlig hånd. Alt for få besøger museet i Skive. Vi skal ikke lukke det eller åbne det mere, for en af museets styrke er, at man selv skal opsøge det. Derimod skal museet styrkes. Det samme gælder for Skive Teater, der bør redefineres. Det blev meget beskrevet i et læserbrev forleden: Teatret skal finde sin sjæl igen og sikre brede som smalle tilbud. Skive har brug for mere street art og kunst i gadebilledet. I dag har vi statuer og lignende rundt omkring i byen. Men der er brug for kunst, der er i konstant forandring. Lad os satse på noget eksperimenterende. Lad os give Skive en chance på kunstområdet.                 Læserbrevet står alene for Thomas´egen mening.