Sallings.dk © Privacy Policy | Terms of Use

På oplevelse i middelalderen

I dag huser borgen et borgmuseum, som viser publikum hvordan mennesker har levet, kæmpet og arbejdet på borgen igennem tiderne, og i sommersæsonen er her mange koncerter, middelaldermarkeder og andre kulturbegivenheder med fokus på fortiden. For skoler har museet et særtilbud om levendegjort undervisning, hvor børnene kan forsøge sig med middelalderens påklædning og levevis.

Læge- og krydderurter

Den gamle lægeurtehave er opdelt i de karakteristiske kvadratiske og rektangulære bede med læge- og krydderurter.  I haven finder man også en frugthave og et picnicområde med en rosen -pergola. Krydderurtedagen, der er blevet en fast tradition, er et samarbejde mellem Havekredsen for  Skive og Omegn, Spøttrup Borgmuseum og Folkeuniversitetet i Spøttrup. Det er et hyggeligt og spændende arrangement, hvor man kan få sin haveinteresse styret. Der er boder og salg af planter. Kryddersnapse, honning, uld, pileflet og haveartikler er nogle af de andre produkter, man kan møde på pladsen blandt de mange stageholdere, der også tæller repræsentanter for mange af specialklubberne indenfor havebrug. Der er også mange rundvisninger i haven. Blandt andet vil havekonsulent Lene Juul-Jørgensen, Mors vise rundt i rosenhaven og Ane Mette Olesen vil i lighed med forrige år, vise rundt i den store krydder- og lægeurtehave ved borgen. Sidst nævnte har i år forfattet en ny lille bog om lægeurter i haven på Spøttrup. Spøttrup Borgmuseum åbnede for nyligt sin særudstilling om levende Fortidsminder i borgens riddersal. Levende Fortidsminder er gamle lægeurter, der har forvildet sig og derfor findes vildtvoksende ved Danmark gamle klostre, kirker og borge endnu i dag. Der vil derfor også være rundvisning i særudstillingen i forbindelse med krydderurtedagen. Ligeledes vil der også være muligt at besøge middelalderbeboerne på borgen og opleve et pust af gamle dage, da der i tidsrummet 13-17 er sommerlevendegørelse på borgen

Historie

På et vestvendt bakkehæld ned mod Spøttrup Sø, på et godsstykke af halvøen Salling, som Viborg bispestol havde ejet siden 1404, blev Spøttrup Borg opført i starten af 1500-tallet. Det var en trefløjet borg, som var lukket på den fjerde side med et porttårn.  Borgens mure rejste sig direkte af den omgivende voldgrav. Rundt om graven blev anlagt en ni meter høj vold og uden om den atter en voldgrav. Borgens mure var godt halvanden meter tykke ud mod voldgraven og ca. en meter tykke ind mod gården. Den solide borg blev imidlertid skudt i brand under Grevens Fejde, borgerkrigen i 1534-36, men det lykkedes ikke at indtage den. Efter Reformationen i 1536 blev Spøttrup overtaget af kongemagten. Frederik 2. skænkede den i 1579 til en af sine betroede mænd, den mecklenburgske adelsmand Henrik Below. Foruden selve borgen bestod godset dengang også af en avlsgård, 76 bøndergårde, fire møller og forskellige rettigheder. Fra middelalder til renæssance Henrik Below ombyggede den gotiske borg til en moderne herregård i tidens renæssancestil. Tidligere var adgangen til etagerne sket ad udvendige trægangbroer, såkaldte svalegange, men de blev nu erstattet af to murede trappetårne i borggården. En smuk riddersal blev indrettet i østfløjens tidligere kornmagasin. Christian 4.s uheldige krige medførte økonomiske problemer for mange af landets herremænd. Below-slægten måtte i 1648 afhænde herregården, som derefter blev forsømt under skiftende ejere. Først med Aksel Rosenkrantz i 1702 kom Spøttrup igen på fode. Men Rosenkrantz-familien måtte også afhænde herregården, der gik på auktion i 1776. Under en ny række af skiftende ejere led bygningerne stor skade, en del af voldanlægget blev sløjfet og voldgraven delvis fyldt op. Søen blev også afvandet. Ved Bygningsfredningslovens vedtagelse i 1918 blev Spøttrup fredet og forfaldet standset.

Velkommen til middelalderen

Intet sted i Danmark kan man som i Spøttrup (nuværende Skive) få fornemmelsen af at være kommet en tur i tidsmaskinen. Og rejsen ender i middelalderen. Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede borg fra middelalderen. Det betyder blandt andet, at man her kan finde kanonskydeskår og skoldehuller som de var i brug, da Skipper Clement i 1534 angreb borgen i den borgerkrig, vi kalder Grevens Fejde. Skipperens 6000 mand store oprørshær måtte give fortabt overfor datidens mest moderne fæstning, Spøttrup Borg. Denne dramatiske historie og mange andre kan man endnu få et indtryk af i dag, når man besøger borgen. Her er en duft af middelalder. Og det har ikke altid været en behagelig duft. Ni udvendige toiletskakter har der været til borgens mange beboere. Og affaldet herfra endte direkte i voldgraven. I dag er Spøttrup Borg et fredelig museum - og toiletterne ligger udenfor voldene. Spøttrup Borgmuseum danner hvert år ramme om et væld af arrangementer: Musik, rundvisninger, udstillinger, markedsdage og meget mere. De senere år har museet og dets mange frivillige hver sommer levendegjort borgen, så den besøgende kan fornemme fortiden. De mange aktører bedriver deres håndværk og aktiviteter, medens de benhårde soldater bevogter borgen. Det er en flot oplevelse at se middelaldermenneskene gå rundt i de stemningsfulde rammer. Velkommen til Spøttrup Borg i Skive Kommune - tæt på naturoplevelser af speciel karakter.

Spøttrup Borg i det 20. århundrede

I 1937 nedbrændte Spøttrups store avlsgård. Indenrigsminister Bertel Dahlgaard fik gennemført,

at staten købte herregården, hvorefter jorden blev udstykket i 28 statshusmandsbrug. Borgen blev restaureret af kgl. bygningsinspektør Mogens Clemmensen og blev så vidt muligt ført tilbage til sin skikkelse fra Henrik Belows tid. Voldanlægget og dobbeltvoldgraven blev retableret og borgen blev åbnet for publikum. I 1994 blev Spøttrup Sø genskabt, så borgens omgivelser nu er som for knap 500 år siden. I parken bag borgen kan man besøge en rosenhave og en krydderi- og lægeurtehave.

Borgen har siden 1988 været benyttet af den selvejende institution Spøttrup Borgmuseum. Ned mod Spøttrup Sø, på et godsstykke af halvøen Salling, opførtes i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet en trefløjet borg. Spøttrup er i dag et af Danmarks mest autentiske borganlæg fra middelalderen. Borgen blev opført af Viborgbispen Niels Glob i 1478-1498. Borgens mure rejser sig direkte af den omgivende voldgrav. Rundt om graven omlagdes en vold, 9 m høj, og uden om den atter en voldgrav. Borgens mure var solide, 1 ½-1 ¾ m tykke mod voldgraven, ca. 1 m mod gården. Denne solide borg blev skudt i brand under grevens fejde, 1534-36, men det lykkedes ikke at indtage den. Formentlig var det på dette tidspunkt, at de store rundbuede vinduer mod vest blev tilmuret og erstattet med skydeskår. Vandborgens funktion som fæstning var vigtigst, da borgen blev opført. Funktionen som bolig kom i anden række. Der er stadigvæk bevaret huller til de kanoner, der var med til at forsvare borgen, og de berømte 9 middelalderlige toiletskakter på borgens mure vidner om dagligdagen for 500 år siden. - Anlægget består af tre fløje med vestvendt porttårn og spærremur. Hovedbygningen er i to etager, rødgule mursten under et rødt teglhængt sadeltag. Den fremskudte høje portbygning er prydet med timeglasformede blændinger. De er også den eneste udsmykning på borgen. Siden 1841 har borgen huset et borgmuseum, som viser publikum hvordan mennesker har levet, kæmpet og arbejdet på borgen igennem tiderne, og i sommersæsonen er her mange koncerter, middelaldermarkeder og andre kulturbegivenheder med fokus på fortiden. Den gamle lægeurtehave er opdelt i de karakteristiske kvadratiske og rektangulære bede med læge- og krydderurter. I den sydlige del af haven kan man besøge en skøn rosenhave med espalierer.

Spøttrup lå lige oven for Johan Skarpenbergs egen hovedgård Lund (Gammellund) på sydspidsen af Mors. Det er sandsynligt, at den godskære herremand har søgt at udbygge sin ejendom ved tilkøb, og at den allerede ved overdragelsen til bispestolen havde et ganske stort tilliggende - ialtfald ved vi, at foruden Spøttrup, Spøttrup sø og fang også møllen i Vadum fulgte med. Men bisperne i Viborg gjorde Spøttrup til et centrum i administrationen af deres vældige, vidt omspændende godsmasse i Salling, og ikke mindst i Spøttrups nærmeste omegn, Rødding herred, bestræbte de sig for at afrunde deres ejendomme efter en langt større målestok, end hr. Johan Skarpenberg havde formået, således at ikke blot Rødding sogn, men også store dele af nabosognene kom i deres magt.Deres besiddelser udgjorde en særlig retskreds, som var undtaget fra herredstinget og underlagt et birketing i Krejbjerg. I 1523 giver kong Frederik I sin tilladelse til, at Krejbjerg-tinget flyttes til et 'belejligt sted' ved Spøttrup bispegård, og at hele Rødding sogn underlægges dette ting. Rimeligvis er Krejbjerg - hvor der også fandtes en befæstet gård, hvis voldsted endnu ses - det ældste midtpunkt for bispens magt i denne del af Salling, men nu må Krejbjerg definitivt give op over for Spøttrup, og fra Spøttrup styredes det sallingske bispegods af en verdslig foged eller en gejstlig provst.

Spøttrup Borg investerer i oplevelser

En af landsdelens største turistattraktioner, middelalderborgen Spøttrup Borg nordvest for Skive,

har store planer for fremtiden.  Museet vil forbedre den oplevelse, som de mange gæster får, og det skal ske gennem nye, spændende - og ikke mindst dyre - projekter.  Spøttrup Borgmuseum bygger blandt andet et besøgscenter, som skal huse alt fra en ny museumsbutik og udstillinger til en sal, hvor der bliver plads til både foredrag og koncerter.  Der bliver bygget en fast ridder -turneringsplads og en stor kastemaskine, der viser, hvordan man forsvarede sig i middelalderen.  Alene de byggeprojekter, der allerede er planlagt, kommer til at koste omkring 15 millioner kroner. Det er private fonde, der finanserer projektet, men museumsinspektør, Thomas Høvsgaard, kan endnu ikke fortælle, hvor dyrt det samlet bliver. -  Næsten 40.000 mennesker besøger middelalderborgen Spøttrup Borg hvert år, og museet håber, at når de nye attraktioner står færdige, vil det tiltrække mellem 5 og 8.000 ekstra gæster årligt.  -

Besøgscenter på Spøttrup borg ?

Slots- og Ejendomsstyrelsen har nu offentliggjort styrelsens perspektivplan for omgivelserne ved den ca. 500 år gamle middelalderborg i Spøttrup. Blandt planerne er udvikling af haven samt etablering af et besøgscenter.  Perspektivplanen er ikke udtryk for besluttede planer men perspektiver for en mulig udvikling. Med perspektivplanen "Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg" foreslår styrelsen nogle overordnede linjer for anlæggets fremtid. Perspektivplanen for vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg på Salling lægger op til, at landskabet omkring borgen skal være mere synligt og i højere grad indgå i oplevelsen af stedet. Det kan bl.a. ske ved at fælde nogle af træerne på stedet, så der bliver mere udsyn til omgivelserne. Det er visionen, at landskabet omkring anlægget mere aktivt skal indgå i formidlingen af stedet og af livet i middelalderen.  Perspektivplanen tager således højde for øgede krav til vold- og haveanlægget, dets faciliteter og dets historiske fortælleværdi. Nye temahaver med historiske frugttræer, bærbuske mv. indgår bl.a. i overvejelserne om udvikling af anlægget. Sammen med de eksisterende urtehaver skal de nye temahaver være med til at formidle den havekultur, der var på stedet, da borgen blev opført.  De aktuelle planer om at etablere et nyt besøgscenter ved borgen spiller også en rolle i den nye perspektivplan. En ekstra attraktion som et besøgscenter forventes at kunne trække flere besøgende til stedet, også i kraft af, at Spøttrup Borgmuseum da vil arrangere flere kulturarrangementer, og alt dette skal anlægget kunne bære.

Voldgraven omkring Spøttrup Borg renses op

Voldgraven omkring Spøttrup Borg bliver for en kort periode tømt for vand. Det sker for at rense store mængder slam op, som igennem mange år har aflejret sig i voldgraven med det resultat, at der er synlig bevoksning i voldgraven.  Slots- og Ejendomsstyrelsen står for oprensningen, som forventes afsluttet midt i april 2008. Herefter vil de besøgende igen kunne nyde synet af et rent vandspejl omkring borgen.Voldanlægget omkring Spøttrup Borg blev genskabt for ca. 70 år siden, efter at staten havde overtaget Spøttrup Borg. Anlægget er med sine dobbelte voldgrave og op til ni meter høje volde med til at gøre Spøttrup Borg til et enestående middelalderligt anlæg. I en gammel fortegnelse over konger og adelsmænd som har skænket gods til Viborg domkirke for sjælemesser, begravelser og andet, nævnes forrest af adelen hr. Johan Skarpenberg, en af dronning Margrethes mere fremtrædende råder. Sikkert var det for at opnå begravelsesplads i domkirken, at han i 1404 ved gavebrev eller 'fundats' overdrog bispestolen sin ejendom Spøttrup i Salling.   Johan Skar -penberg var på fædrene side af tysk herkomst, men hans moder Elisabeth (Lisbeth) var en datter af den kendte danske herremand Niels Bugge på Hald, og rimeligvis er det fra hende, at han har arvet sin sallingske ejendom. Ialtfald ved vi at Niels Bugge af en hr. Christiern Knudsen havde købt alt det gods i Rødding sogn, som denne havde fået med sin hustru, og adkomstbrevet til hr. Christierns gods fandtes siden i Viborg-bispens arkiv. Vi må derfor have lov til i hr. Christiern Knudsens besiddelse i Rødding sogn at se den første spire til den biskoppelige storgård Spøttrup.  Spøttrup lå lige oven for Johan Skarpenbergs egen hovedgård Lund (Gammellund) på sydspidsen af Mors. Det er sandsynligt, at den godskære herremand har søgt at udbygge sin ejendom ved tilkøb, og at den allerede ved overdragelsen til bispestolen havde et ganske stort tilliggende - ialtfald ved vi, at foruden Spøttrup, Spøttrup sø og fang også møllen i Vadum fulgte med. Men bisperne i Viborg gjorde Spøttrup til et centrum i administrationen af deres vældige, vidtomspændende godsmasse i Salling,

og ikke mindst i Spøttrups nærmeste omegn, Rødding herred, bestræbte de sig for at afrunde deres ejendomme efter en langt større målestok, end hr. Johan Skarpenberg havde formået, således at ikke blot Rødding sogn, men også store dele af nabosognene kom i deres magt. Deres besiddelser udgjorde en særlig retskreds, som var undtaget fra herredstinget og underlagt et birketing i Krejbjerg. I 1523 giver kong Frederik I sin tilladelse til, at Krejbjerg-tinget flyttes til et 'belejligt sted' ved Spøttrup bispegård, og at hele Rødding sogn underlægges dette ting. Rimeligvis er Krejbjerg - hvor der også fandtes en befæstet gård, hvis voldsted endnu ses - det ældste midtpunkt for bispens magt i denne del af Salling, men nu må Krejbjerg definitivt give op over for Spøttrup, og fra Spøttrup styredes det sallingske bispegods af en verdslig foged eller en gejstlig provst. -  Viborg-bisperne følte sig ikke i tryg besiddelse af Spøttrup, både i 1463 og senere i 1533 blev der taget lavhævd på gården og al dens tilliggende for at sikre bispernes ejendomsret, og måske har allerede Niels Glob (biskop 1478-98) begyndt byggeriet, støttet af sin broder Oluf Glob, som var lensmand eller foged på gården. En anden mulighed er, at først den stridbare Jørgen Friis, stiftets sidste katolske biskop (1520-36) har bygget Spøttrup. Han havde nok brug for sikre tilholdssteder, særlig inden han sidst i 1520´erne fik opført det nye stærkt befæstede Hald Slot, hvor han tog fast ophold, efter at han på grund af reformationsstridighederne helt havde måttet opgive sin residens i Viborg. I 1534 skal Spøttrup være blevet angrebet af skipper Clement og hans oprørske bondehær.Ved reformationen inddroges Spøttrup ligesom bispernes andre gårde under kronen, og den store borg fik foreløbig ingen anvendelse, idet godset indtil videre styredes fra Hald, hvor stiftslensmanden sad. Fra 1544 til sin død i 1569 var Otte Krumpen, den gamle rigsmarsk, biskop Stygge Krumpens broder, lensmand på Hald, men i Frederik II's tid havde han Spøttrup som et særligt len.Efter bispe- og klostergodsets inddragelse var kronen blevet rig på gods, og særlig Frederik II nød at kunne uddele af sine mange gårde til dem han ville begunstige. Allermest ivrig var kongen efter, at de unge tyske adelsmænd, som var gået i dansk hoftjeneste som hofmarskaller, kgl. staldmestre, hofjunkere, jagtjunkere og lignende, skulle slå sig varigt ned i Danmark og tage sig en hustru af dansk adel, og han belønnede dem i så fald af sin overflod med et gods, som de og deres ægte livsarvinger måtte beholde. Således blev Spøttrup i 1570 arveligt forlenet til den tyske adelsmand grev Günther af Barby og Mulingen, der havde trolovet sig med jomfru Dorthe Krabbe, arving til Krabbesholm, hvis hovedbygning hendes fader, Iver Krabbe til Østergård, havde bygget. Efter bygningsfredningsloven af 1918 blev Spøttrup fredet, og Det særlige Bygningssyn gjorde sig store anstrengelser for at sikre den gamle, maleriske borg, Danmarks bedst bevarede eksempel på en herreborg fra overgangen mellem middelalder og renæssance, mellem kirkevældens og adelsvældens tid.Den 16. marts 1937 brændte Spøttrups avlsbygninger, og allerede den følgende dag besluttedes det i et ministermøde på forslag af indenrigsministeren at søge borgen erhvervet af staten med det formål at gennemføre en omfattende restaurering og åbne den for publikum. Det førte til at Spøttrup som helhed købtes af Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede hovedgårdsjorden til 28 småbrug, men afhændede selve borgen med et mindre tilliggende til indenrigsministeriet, på hvis foranstaltning en indgribende restaurering gennemførtes. Formålet var så nænsomt som den slags lader sig gøre at genskabe den i den skikkelse som Viborg-bisperne og siden Henrik Below havde givet den.

Spøttrup Sø

Spøttrup blev i 1941 åbnet som et af Danmarks første herregårdsmuseer. Borgens rum er diskret møbleret med inventar fra tiden. Flere af borgens rum står nøgne og med det oprindelige murværk og ildsteder frilagt. I østfløjen blev den oprindelige etagedeling genskabt ved restaureringen omkring 1940, nederst de hvælvede lave rum og øverst den høje riddersal i hele bygningens bredde. Det gamle herregårdskøkken blev genskabt ved restaureringen . Spøttrup er omgivet af et dobbelt voldgravssystem. Borgen rejser sig direkte på sit snævre voldsted omgivet af vand på alle fire sider. Bagved den ydre voldgrav, der omgiver hele anlægget, finder man en slags renæssancehave. Ved restaurant "Borgen" sydøst for hovedbygningen er indrettet en have med krydder- og lægeurter. En seværdig rosenhave er anlagt på østsiden af voldgraven.           

SLUT

Spøttrup Borg

I påsken 2011 slog Spøttrup Borg dørene op til en ny flot udstillings -bygning, som bliver den nye port ind til Borgen. Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middel -alderborg. Massiv og bastant ligger den bag de dobbelte voldgrave og med udsigt til sø og fjord. Skabt til at beskytte og holde fjenderne ude. Der er ikke megen imødekom -menhed eller gæstfrihed at finde her. Men efter 500 års venten har Spøttrup Borg fået en lillesøster, som har helt anderledes karaktertræk. Den arkitektoniske perle af en lillesøster er let og lys, åben og imødekommende samt naturlig i sit udstryk. Et fantastisk dejlig nyt bekendtskab og tillige med smuk.

Det er Exners Tegnestue, som står bag ideerne og stregerne til den nye udstillingsbygning. Exners Tegnestue er måske bedst kendt for den meget nænsomme restaurering af Koldinghus. Fremover må det bestemt være Spøttrup Borg, som bliver deres referencepunkt.

Spøttrups Borgs nye udstillings -bygning er placeret i et skovbryn i det sydøstlige hjørne af parken. Inspirationen for arkitekturen er natur. Tanken er, at materialerne til bygningen er taget fra skoven. Facaden er en tømmerstabel og væggene indvendig prydes af træplanker. Hvor facaden er lukket er resten af bygningen åben med mange mindre vinduespartier fra gulv til loft. Sammen med den megen brug af træ i arkitekturen danner vinduesåbningerne en sammenhæng med skoven. Ude og inde smelter sammen.

Udstillingsbygningen giver et kærkomment løft til Spøttrup Borg og giver optimale muligheder for nye udstillinger, formidling og foredrag. Reformationen er museets ansvarsområde og den nye permanente udstilling giver gæsterne mulighed for at fordybe sig i denne spændende periode i Danmarks historie. Udover udstillingen er der blevet plads til en større museumsbutik, hvor gæsterne kan ose. Her kan købes middelalder relaterede ting, men også lokalproducerede råvare og kunstgenstande med relation til Æblets by Rødding. Butikken er også leveringsdygtig i mindre former for syndsforladelse i form af afladsbreve hvis nogen af gæsterne skulle have brug for det.

Noget gæsterne helt sikkert får brug for er et toilet - og her udtaler museumsleder Thomas Høvsgaard - Der venter gæsterne en lille sjov overraskelse, som nok vil give anledning til en del snak. Museumslederen vil ikke komme nærmere ind på, hvad der gemmer sig på toiletterne, men enkelte gæster vil nok finde det stødende og andre gå derfra med et glimt i øjet.

 

Spøttrup Borg har udover den nye udstillingsbygning også fået gjort en del ved det store parkområde. En ny handicapvenlig sti er etableret, således at alle har lige adgang til borgen. Den berømte læge - og krydderurtehave er stadigvæk den samme, men den er blevet omkranset af en ny bøgehæk, hvilket også gælder for rosenhaven samt den historiske frugthave. Traktørstedet Borgen har fået nye muligheder for udeservering. Her er der skabt nogle rum, hvor man kan sidde i læ og nyde sin kaffe og kage. Og for at det ikke skal være løgn, har Spøttrup Borg også fået sin egen ridderturneringsbane, hvor ridderne kan konkurrere i blandt andet dystridt mand mod mand.

Spøttrup Borg er selvfølgelig stadigvæk den store seværdighed, som stolt og robust har stået ved søen og fjorden i snart 500 år, men den har fået en lillesøster, som med utrolig ynde føjer sig smukt ind i naturen og de historiske rammer. Den nye udstillingsbygning er bestemt et besøg værd og bør være et udflugtsmål for alle med interesse for arkitektur og historie.