Sallings.dk © Privacy Policy | Terms of Use
På sporet af den tabte tid
- det kan være ganske svært at huske. (tekst: Vika Løvstrøm/redigeret af Axel From Løvstrøm)
Man er blevet pensionist og har tid til at tænke og lyst til at tænke tilbage, men så er alle de borte, som man kunne have spurgt, hvor man gerne ville have mere oplysning. Da man var ung og havde alle de ældre omkring sig, var interessen der ikke. Det jeg kan skrive om familien, er naturligvis farvet, dels af min opfattelse, dels af den distance, det står i. Jeg har haft et dejligt hjem, tilfredse, velafbalancerede forældre, ordnede forhold, tryghed og med frihed under ansvar, men dog med viljen i Fars eller Mors lommer. Da min far blev født, regerede Frederik VII eller måske rettere Grevinde Danner og Bogtrykker Berling. I England regerede Dronning Victoria
og den danske prinsesse Alexandra blev gift med den senere Kong Edward VII og blev dronning fra 1901 til 1910. En datter af Victoria var gift med den tyske regent - Kejser Wilhelm II, der var
født 1859, der kom på tronen 1888 og som blev afsat 1918. H. C. Andersen levede - han døde i
1875 og en række store komponister var på deres højeste: Verdi, Brahms, Grieg, Puccini, Rimsky-Korsakov, Litzt - for blot at nævne nogle. Pasteur og Röntgen gjorde hver for sig store opdagelser af værdi for menneskeheden. Den første jernbane mellem København og Roskilde blev åbnet først
i 50érne - ellers var det dagvogne, der transporterede folk omkring i det lille rige. Da min mor blev født, var Oldenburgernes tid forbi som danske konger, Chr. IX regerede og han døde først det år, jeg blev født - 1906. Min far var på valsen i 4 år: Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig - og det skete uden ungdommens uddannelsesfond og uden legater. Han arbejdede sig frem og lod sig uddanne i billedskæring, bl. a. i Brienz i Schweitz og i Bern hos Hirsbrunner. Da han var barn, blev man foreviget med et daguerreotypi. Jeg har endnu et af min farfar og min far, men kvaliteten er så udvisket og mørk, at værdien er lille. Da far var ung, kom fotografien frem og de første rejsefotografer kom til Næstved. Senere kom der mange fastboende fotografer i byen og min far overtog selv et atelier der. Disse snart 100 årige fotografier eksisterer endnu og er af fineste kvalitet. Da min yngste bror, Richard, var udlært i autobranchen, den tids epokegørende nye branche - tog han til udlandet for at lære mere, men nu hed det ikke på valsen, men det var stadig helt for egen regning. Efter sigende fik min ældste bror, Kai, ikke lov til at vælge livsledsager og det kom til at præge hans liv - og familiens -mærkbart. Da jeg var færdig med skolen, begyndte dyrtiden( en overenskomst kaldet Dyrtiden sammen med massiv arbejdsløshed gjorde disse år meget vanskelige), så jeg ikke fik lov til at læse til læge. Far havde haft børn under uddannelse i mere end 30 år, han var gået på pension og trods udmærkelse til realeksamen måtte jeg ikke læse videre, men kom på kontor - meget mod mit ønske. Hvis jeg ville have været på konservatoriet, havde der været en mulighed, men det akademiske forekom far for langt og dyrt. Jeg resignerede - og havde ikke de muligheder for lån, som de unge har i dag. Da min morbror, Lauritz, kom til København som urmagerlærling i 1878, lykkedes det ham at finde et spisested, hvor han fik to retter god mad for 36 øre, en væsentlig besparelse i forhold til de 40 øre han ellers havde givet. Hans værelse med morgenmad kostede 18 kr. om måneden. Fra 1864 havde Danmark været forskånet for krig indtil verdenskrigen 1914-1918 og de økonomiske forhold havde været sunde og stabile. Kårene var måske ikke så store, men det var dog almindeligt for de fleste borgere at have ung pige - men der var også en del at se til: Petroleumslamper, kakkelovne, storvask under meget primitive forhold, masser af strygetøj: skjorter, undertøj, forklæder osv. og der var strømper at stoppe, gardiner at drapere eller stive, klunker at og portierer at børste og overfyldte stuer. Jeg husker ikke, hvor ofte vore unge piger havde fri, men jeg tænker med undren på, at de hver aften serverede aften te eller kaffe ved 21-2130 tiden. De måtte altså sidde parat til dette. De kendte jo ikke dengang vaske-opvaskemaskiner, elstrygejern, røremaskiner og støvsugere, stopure, køleskabe og hvad der ellers letter husholdningen i dag. Efter krigen 1914-1918 steg alle priser og ALT blev helt anderledes. Disse tider gjorde min far urolig i økonomisk henseende, men han nåede da heldigvis ikke at opleve den næste krig og besættelsen i 1940. Min mor oplevede begyndelsen af besættelsen og tog i grunden besværet med mørklægning, mørke gader og mørklagte sporvogne ret roligt, selv om hun syntes at det var noget besværligt med hendes mange teaterture i det Kgl. 2 abonnementer havde hun og så desuden mange stykker på de andre teatre også. Men dengang havde man jo heller ikke så fine radioprogrammer eller fjernsyn. Hvor ville hun havde frydet sig over fjernsynet. Da mine forældre tog til Amerika, var der danske både mellem København og New York, bl. a. Frederik VII. Det er der ikke mere og det er nok ikke helt den samme oplevelse at gøre turen i fly på nogle timer. Første gang jeg tog derover, tog det vist mere end 17 timer. De næste to gange tog det kun 8 og 7 timer (1964 og 1966). Nu er der turbo-jet indsat, det får jeg måske også lejlighed til at prøve og så går det nok endnu stærkere. Når Frøken Christensen - Deds - i sin tid skulle besøge sin mor på Lolland (mens hun boede hos os på Frederiksberg) pakkedes kufferten
uger i forvejen og det blev kun til påsketur - der var ikke fri om lørdagen, så det blev enten de to første eller de sidste påskedage - sommerferie - vel en uge - og juleferie og man skulle med færge fra Kalvehave Orehoved, altså en større rejse. Idag tager de få timer. I Ded´s tid tog man roe- koner over fra Polen for at gøre roearbejdet på Lolland. De arbejdede under fattige kår, overvågedes i marken af en opsynsmand - i dag holder privatbilerne langs vejene, når roerne hyppes. Landmændene må selv gøre det med hjælp af koner og børn om muligt. Betale hjælp er næsten umuligt. Nå- men så har landmanden jo også fået mere hjælp i sin bedrift, som landhusmoderen har fået det i sit hjem: traktorer, malkemaskiner, kemiske hjælpemidler, hvor husmoderen har sine maskiner. Min svoger, Steen Christensen, sagde så tit, at der er intet nyt under solen: Hjulet var
den sidste opfindelse, der var gjort. Men - der er kommet meget nyt siden: Raketter, satelitter, månevandringer, 5-dages ugen, ligeløn for mænd og kvinder, kildeskat, nylon, strygefrit tøj,
dybfrost, supermarkeder, TV, hørebriller og meget andet. Måske vil denne lille oversigt have interesse om mange år og det er mit håb, at der i familien må være interesse for samlingen af slægtsdata og mulighed for at føre disse á jour. Dateret: 31.5.1973
Man er blevet pensionist og har tid til at tænke og lyst til at tænke tilbage, men så er alle de borte, som man kunne have spurgt, hvor man gerne ville have mere oplysning. Da man var ung og havde alle de ældre omkring sig, var interessen der ikke. Det jeg kan skrive om familien, er naturligvis farvet, dels af min opfattelse, dels af den distance, det står i. Jeg har haft et dejligt hjem, tilfredse, velafbalancerede forældre, ordnede forhold, tryghed og med frihed under ansvar, men dog med viljen i Fars eller Mors lommer. Da min far blev født, regerede Frederik VII eller måske rettere Grevinde Danner og Bogtrykker Berling. I England regerede Dronning Victoria
og den danske prinsesse Alexandra blev gift med den senere Kong Edward VII og blev dronning fra 1901 til 1910. En datter af Victoria var gift med den tyske regent - Kejser Wilhelm II, der var
født 1859, der kom på tronen 1888 og som blev afsat 1918. H. C. Andersen levede - han døde i
1875 og en række store komponister var på deres højeste: Verdi, Brahms, Grieg, Puccini, Rimsky-Korsakov, Litzt - for blot at nævne nogle. Pasteur og Röntgen gjorde hver for sig store opdagelser af værdi for menneskeheden. Den første jernbane mellem København og Roskilde blev åbnet først
i 50érne - ellers var det dagvogne, der transporterede folk omkring i det lille rige. Da min mor blev født, var Oldenburgernes tid forbi som danske konger, Chr. IX regerede og han døde først det år, jeg blev født - 1906. Min far var på valsen i 4 år: Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig - og det skete uden ungdommens uddannelsesfond og uden legater. Han arbejdede sig frem og lod sig uddanne i billedskæring, bl. a. i Brienz i Schweitz og i Bern hos Hirsbrunner. Da han var barn, blev man foreviget med et daguerreotypi. Jeg har endnu et af min farfar og min far, men kvaliteten er så udvisket og mørk, at værdien er lille. Da far var ung, kom fotografien frem og de første rejsefotografer kom til Næstved. Senere kom der mange fastboende fotografer i byen og min far overtog selv et atelier der. Disse snart 100 årige fotografier eksisterer endnu og er af fineste kvalitet. Da min yngste bror, Richard, var udlært i autobranchen, den tids epokegørende nye branche - tog han til udlandet for at lære mere, men nu hed det ikke på valsen, men det var stadig helt for egen regning. Efter sigende fik min ældste bror, Kai, ikke lov til at vælge livsledsager og det kom til at præge hans liv - og familiens -mærkbart. Da jeg var færdig med skolen, begyndte dyrtiden( en overenskomst kaldet Dyrtiden sammen med massiv arbejdsløshed gjorde disse år meget vanskelige), så jeg ikke fik lov til at læse til læge. Far havde haft børn under uddannelse i mere end 30 år, han var gået på pension og trods udmærkelse til realeksamen måtte jeg ikke læse videre, men kom på kontor - meget mod mit ønske. Hvis jeg ville have været på konservatoriet, havde der været en mulighed, men det akademiske forekom far for langt og dyrt. Jeg resignerede - og havde ikke de muligheder for lån, som de unge har i dag. Da min morbror, Lauritz, kom til København som urmagerlærling i 1878, lykkedes det ham at finde et spisested, hvor han fik to retter god mad for 36 øre, en væsentlig besparelse i forhold til de 40 øre han ellers havde givet. Hans værelse med morgenmad kostede 18 kr. om måneden. Fra 1864 havde Danmark været forskånet for krig indtil verdenskrigen 1914-1918 og de økonomiske forhold havde været sunde og stabile. Kårene var måske ikke så store, men det var dog almindeligt for de fleste borgere at have ung pige - men der var også en del at se til: Petroleumslamper, kakkelovne, storvask under meget primitive forhold, masser af strygetøj: skjorter, undertøj, forklæder osv. og der var strømper at stoppe, gardiner at drapere eller stive, klunker at og portierer at børste og overfyldte stuer. Jeg husker ikke, hvor ofte vore unge piger havde fri, men jeg tænker med undren på, at de hver aften serverede aften te eller kaffe ved 21-2130 tiden. De måtte altså sidde parat til dette. De kendte jo ikke dengang vaske-opvaskemaskiner, elstrygejern, røremaskiner og støvsugere, stopure, køleskabe og hvad der ellers letter husholdningen i dag. Efter krigen 1914-1918 steg alle priser og ALT blev helt anderledes. Disse tider gjorde min far urolig i økonomisk henseende, men han nåede da heldigvis ikke at opleve den næste krig og besættelsen i 1940. Min mor oplevede begyndelsen af besættelsen og tog i grunden besværet med mørklægning, mørke gader og mørklagte sporvogne ret roligt, selv om hun syntes at det var noget besværligt med hendes mange teaterture i det Kgl. 2 abonnementer havde hun og så desuden mange stykker på de andre teatre også. Men dengang havde man jo heller ikke så fine radioprogrammer eller fjernsyn. Hvor ville hun havde frydet sig over fjernsynet. Da mine forældre tog til Amerika, var der danske både mellem København og New York, bl. a. Frederik VII. Det er der ikke mere og det er nok ikke helt den samme oplevelse at gøre turen i fly på nogle timer. Første gang jeg tog derover, tog det vist mere end 17 timer. De næste to gange tog det kun 8 og 7 timer (1964 og 1966). Nu er der turbo-jet indsat, det får jeg måske også lejlighed til at prøve og så går det nok endnu stærkere. Når Frøken Christensen - Deds - i sin tid skulle besøge sin mor på Lolland (mens hun boede hos os på Frederiksberg) pakkedes kufferten
uger i forvejen og det blev kun til påsketur - der var ikke fri om lørdagen, så det blev enten de to første eller de sidste påskedage - sommerferie - vel en uge - og juleferie og man skulle med færge fra Kalvehave Orehoved, altså en større rejse. Idag tager de få timer. I Ded´s tid tog man roe- koner over fra Polen for at gøre roearbejdet på Lolland. De arbejdede under fattige kår, overvågedes i marken af en opsynsmand - i dag holder privatbilerne langs vejene, når roerne hyppes. Landmændene må selv gøre det med hjælp af koner og børn om muligt. Betale hjælp er næsten umuligt. Nå- men så har landmanden jo også fået mere hjælp i sin bedrift, som landhusmoderen har fået det i sit hjem: traktorer, malkemaskiner, kemiske hjælpemidler, hvor husmoderen har sine maskiner. Min svoger, Steen Christensen, sagde så tit, at der er intet nyt under solen: Hjulet var
den sidste opfindelse, der var gjort. Men - der er kommet meget nyt siden: Raketter, satelitter, månevandringer, 5-dages ugen, ligeløn for mænd og kvinder, kildeskat, nylon, strygefrit tøj,
dybfrost, supermarkeder, TV, hørebriller og meget andet. Måske vil denne lille oversigt have interesse om mange år og det er mit håb, at der i familien må være interesse for samlingen af slægtsdata og mulighed for at føre disse á jour. Dateret: 31.5.1973
Kære Vika, tak..
jeg skal prøve i årene fremover at lægge så mange data ind som muligt. 2011.
jeg skal prøve i årene fremover at lægge så mange data ind som muligt. 2011.
Velkommen til de mange sider om danske fotografer i Danmark og i udlandet.
Fotograferne i de
gode gamle dage
Kylling, der prøver at flyve
