Rødding By har netop fået et par tilskud til projekter, der både gør byen mere moderne med udsmykninger og langt flere oplevelser til byens borgere og til de mange turister, byen modtager hvert år. Besøg os og prøv dem af.
Rødding City has just received a few grants for projects that both make the city more modern, with decorations and many more experiences to locals and the many tourists, the city receives each year. Visit us and try them out.
Rødding Stadt hat nur wenige Zuschüsse für Projekte, die beide machen die Stadt moderner, mit Dekorationen und viele weitere Erfahrungen zu Einheimischen und die vielen Touristen empfangen, erhält die Stadt jedes Jahr. Besuchen Sie uns und probieren sie
Rødding Ville vient de recevoir quelques subventions pour les projets que les deux font de la ville plus moderne, avec des décorations et des expériences beaucoup plus aux populations locales et les nombreux touristes, la ville reçoit chaque année. Rendez-nous visite et de les essayer.
Regionsrådet for Region Midtjylland vedtog at skænke regionens landsbypris 2012 til Æblets by: Rødding i Skive Kommune. Rødding var i konkurrence med 11 andre landsbysamfund. De er forskellige i størrelse, men ambitionerne om vækst og udvikling er sky -høje begge steder. Rødding har bevist, at man sagtens kan få tingene til at ske, selv om man kun kan mønstre 1.580 indbyggere. At man kan skabe nyt liv og tiltrække nye borgere, hvis man står sammen og arbejder hårdt for sagen. På den måde er Rødding et eksempel til efterfølgelse for mange andre samfund og derfor besluttede Regionsrådet i Region Midtjylland onsdag at skænke netop Rødding regionens landsbypris 2012. Med tilhørende 150.000 kroner til fælles glæde for borgerne. I Rødding skaber tildelingen af landsbyprisen da også stor glæde, siger Finn Andersen, skoleleder i Rødding og formand for strategigruppen 2020, der samler Rødding områdets foreninger. ”Sådan en pris er af stor betydning for os. Vi arbejder hårdt på at blive kendt rundt omkring, og det bliver man nemmere som årets landsby”. Ifølge Finn Andersen har det topprioritet at få flere indbyggere og målet er 100 nye inden for 10 år. Imod sig har Rødding, at den har ikke mindre end tre danske navnefæller, hvor måske sønderjyske Rødding er mest kendt – bl.a. for dens højskole. Rødding i Viborg Kommune var endda med i opløbet om landsbyprisen, men blev altså overhalet af Skive Kommunes Rødding. ”I fremtiden skal folk først tænke på vores by, når de siger Rødding”, mener Finn Andersen og lyder overbevist. Et ekspertudvalg har især lagt følgende til grund for valget af Rødding:
• En negativ udvikling er vendt. Vækst på 100 borgere de seneste 10 år i Rødding sogn fra 1480 indbyggere i år 2000 til 1580 i 2010. Heraf 1020 indbyggere i Rødding by. • Stiftelse af den selvejende institution "Rødding 2020", et vækst og udviklingsforum, hvor borgernes forskellige ideer kan opsamles
og generes til reel handling/resultater. Rødding 2020 består af 15 foreninger i Rødding.
• Indvielse af Spøttrup Kulturhal i maj 2010. Rødding boerne har selv indsamlet 1,5 mio. kr.
til ombygningen og tilbygningen til den tidligere hal. Derudover har 100-150 frivillige lagt
rigtig mange timers arbejdskraft før, under og efter byggeriet.
• Etablering af stisystemer. Der er indgået aftaler med lodsejere om 52 kilometer trampestier rundt i og om byen.
• Oplevelsesklyngen Spøttrup. En række oplevelsesmuligheder med Spøttrup Borg i centrum.
I 2010-2011 nybygning af indgang og ridebane anlæg.
• Ny Mølle strand som rekreativt støttepunkt. En arbejdsgruppe arbejder med et omfattende projekt med havn, maritime aktiviteter, fiskerhuse og en udstillings- og centerbygning ved det gamle teglværk.
• ”Rødding – Æblets by i Salling”. Foreningen blev stiftet i januar 2009.
Formålet er bl.a. at Rødding skal kendes på sine æbletræer. Målet er 10.000 æbletræer inden 2017.
• Studeprojektet. Plan om at anlægge en studegård tæt ved Spøttrup Borg og Spøttrup Sø m.h.t.
igen at få Salling Studen til at græsse på markerne ved borgen.
• ”Rødding ved Sallings Blå Lagune” - udnyttelse af den geotermiske varme under Rødding - projekt under udvikling.
og generes til reel handling/resultater. Rødding 2020 består af 15 foreninger i Rødding.
• Indvielse af Spøttrup Kulturhal i maj 2010. Rødding boerne har selv indsamlet 1,5 mio. kr.
til ombygningen og tilbygningen til den tidligere hal. Derudover har 100-150 frivillige lagt
rigtig mange timers arbejdskraft før, under og efter byggeriet.
• Etablering af stisystemer. Der er indgået aftaler med lodsejere om 52 kilometer trampestier rundt i og om byen.
• Oplevelsesklyngen Spøttrup. En række oplevelsesmuligheder med Spøttrup Borg i centrum.
I 2010-2011 nybygning af indgang og ridebane anlæg.
• Ny Mølle strand som rekreativt støttepunkt. En arbejdsgruppe arbejder med et omfattende projekt med havn, maritime aktiviteter, fiskerhuse og en udstillings- og centerbygning ved det gamle teglværk.
• ”Rødding – Æblets by i Salling”. Foreningen blev stiftet i januar 2009.
Formålet er bl.a. at Rødding skal kendes på sine æbletræer. Målet er 10.000 æbletræer inden 2017.
• Studeprojektet. Plan om at anlægge en studegård tæt ved Spøttrup Borg og Spøttrup Sø m.h.t.
igen at få Salling Studen til at græsse på markerne ved borgen.
• ”Rødding ved Sallings Blå Lagune” - udnyttelse af den geotermiske varme under Rødding - projekt under udvikling.
Det er fjerde gang, at prisen skal uddeles. De forrige år er den gået til Idom-Råsted i Holstebro Kommune, Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune og Endelave By i Horsens Kommune - i nævnte rækkefølge. Landsbyprisen er en del af regionens indsats for en region i balance. Med prisen får landsbyer, som kan skabe fremdrift og vækst, både anerkendelse og opmærksomhed, så de kan være til inspiration for andre. Læs om kriterier for tildeling af landsbyprisen og om ekspertudvalget.
2012 -Flere lokale forsamlingshuse har allerede fået tilskud fra Lokale og Anlægsfonden. Med en ny strategi for den landsdækkende
fond bliver der sat yderligere fokus på at udvikle landets mange forsamlingshuse. Fonden er klar til i løbet af 2012 at udvikle flere bud på, hvad et tidssvarende forsamlingshus skal kunne tilbyde. Det fremgår af Lokale- og anlægsfondens seneste nyhedsbrev. Om baggrunden lyder det, at fonden i 2011 har deltaget i møder vedrørende forsamlingshusenes fremtid. På den baggrund mener fondens ledelse, at der stadig er et solidt potentiale for forsamlingshuse, der forstår at følge med tiden og introducere en opdateret udgave af det lille samlings- og aktivitetshus for alle beboerne i små landsbyer, lyder det fra den landsdækkende fond. Fonden har nu taget initiativ til et udviklingsprojekt, der skal udarbejde op til tre bud på, hvad et forsamlingshus i det 21. århundrede kan indeholde. Det handler om at finde nye idéer til aktiviteter og arkitektonisk kvalitet i de små huse, lyder det fra fonden. I løbet af årets første måneder vil Lokale- og Anlægsfonden forsøge at finde arkitekter og bygherrer til et udviklingsprojekt. Foreløbig er der afsat en halv million kroner til den indledende del af arbejdet. Om udviklingen i landets forsamlingshuse siger fondens direktør Torben Frølich: Forsamlingshuse er truede og der er risiko for, at forsamlingshuset bliver et begreb, der kun kan opleves i Den Gamle By i Århus. Hos Lokale- og Anlægsfonden mener vi, at der fortsat er et behov for de mindre samlings- og aktivitetshuse i de små samfund, hvis lokale kræfter tør tænke nyt omkring aktiviteter og udformning. Med dette initiativ vil vi hjælpe den proces på vej ved at finde og udvikle nogle tidssvarende eksempler
i samarbejde med fremsynede bygherrer og arkitekter.
fond bliver der sat yderligere fokus på at udvikle landets mange forsamlingshuse. Fonden er klar til i løbet af 2012 at udvikle flere bud på, hvad et tidssvarende forsamlingshus skal kunne tilbyde. Det fremgår af Lokale- og anlægsfondens seneste nyhedsbrev. Om baggrunden lyder det, at fonden i 2011 har deltaget i møder vedrørende forsamlingshusenes fremtid. På den baggrund mener fondens ledelse, at der stadig er et solidt potentiale for forsamlingshuse, der forstår at følge med tiden og introducere en opdateret udgave af det lille samlings- og aktivitetshus for alle beboerne i små landsbyer, lyder det fra den landsdækkende fond. Fonden har nu taget initiativ til et udviklingsprojekt, der skal udarbejde op til tre bud på, hvad et forsamlingshus i det 21. århundrede kan indeholde. Det handler om at finde nye idéer til aktiviteter og arkitektonisk kvalitet i de små huse, lyder det fra fonden. I løbet af årets første måneder vil Lokale- og Anlægsfonden forsøge at finde arkitekter og bygherrer til et udviklingsprojekt. Foreløbig er der afsat en halv million kroner til den indledende del af arbejdet. Om udviklingen i landets forsamlingshuse siger fondens direktør Torben Frølich: Forsamlingshuse er truede og der er risiko for, at forsamlingshuset bliver et begreb, der kun kan opleves i Den Gamle By i Århus. Hos Lokale- og Anlægsfonden mener vi, at der fortsat er et behov for de mindre samlings- og aktivitetshuse i de små samfund, hvis lokale kræfter tør tænke nyt omkring aktiviteter og udformning. Med dette initiativ vil vi hjælpe den proces på vej ved at finde og udvikle nogle tidssvarende eksempler
i samarbejde med fremsynede bygherrer og arkitekter.
feb2012 Håbet er der ..
Spisekastanjer har ry for ikke at kunne modne i Danmark, men forsøg har vist, at det kun delvist er rigtigt og nu har Rødding, der er kendt for sine æbler fået knap en halv million til et projekt, der omhandler netop kastanjer. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har bevilget pengene, som tildeles folk i Rødding, der vil hjælpe med at finde og pode de bedste træer med spisekastanjer i Danmark samt dyrke dem efterfølgende, så en produktion af danske spisekastanjer kan sættes i gang. Samtidig skal der formidles information om projektet, så danskerne kan lære spisen og dens muligheder at kende. De udvalgte træer skal indgå i en genbank for spisekastanjer i Danmark.
I forvejen er der et NØDDEABORET ved Spøttrup Borg og det projekt finder sted
i samarbejde med havebrugskandidat Lars Wastergaard - folkene herfra deltager også i spisekastanje-projektet sammen med folkene bag æbleprojektet. Skive Kommune er også involveret. Projektet starter i sommeren 2012 og har en varighed på tre år.
Spisekastanjer har ry for ikke at kunne modne i Danmark, men forsøg har vist, at det kun delvist er rigtigt og nu har Rødding, der er kendt for sine æbler fået knap en halv million til et projekt, der omhandler netop kastanjer. Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har bevilget pengene, som tildeles folk i Rødding, der vil hjælpe med at finde og pode de bedste træer med spisekastanjer i Danmark samt dyrke dem efterfølgende, så en produktion af danske spisekastanjer kan sættes i gang. Samtidig skal der formidles information om projektet, så danskerne kan lære spisen og dens muligheder at kende. De udvalgte træer skal indgå i en genbank for spisekastanjer i Danmark.
I forvejen er der et NØDDEABORET ved Spøttrup Borg og det projekt finder sted
i samarbejde med havebrugskandidat Lars Wastergaard - folkene herfra deltager også i spisekastanje-projektet sammen med folkene bag æbleprojektet. Skive Kommune er også involveret. Projektet starter i sommeren 2012 og har en varighed på tre år.
Spisekastanjer skal på tallerkenen
30. okt. 2009 09.40 på P4 MIDT
De kaldes træernes kartofler - spisekastanjer - og nu har nøddeentusiaster Rødding i Salling fået 25.000 kroner til et midt- og vestjysk pilotprojekt, for at finde de forskellige arter, der kan trives i Danmark. De skal blive en del af en 10.000 kvadratmeter stor samling og genpulje af nøddetræer på Spøttrup Borg - et såkaldt nøddeaboret. Spisekastanjer er nemlig en fantastisk ressource fortæller projektets nøddeekspert Lars Westergaard.
- Det er sund og velsmagende mad i naturlig og 100 procent nedbrydelig indpakning, siger projektets nøddeekspert Lars Westergaard. Folk kan rette henvendelse til os ved at sende en e-mail, og så vil projektets medarbejdere sende en svarkuvert retur. Dermed kan man sende prøve ind af spisekastanjer,- Ud fra de prøver vi modtager fra folk, vil vi så gå det hele igennem og så vil så finde ud af hvilke kastanjer, vi synes, der egner sig til at pode op, formere og plante op i aboretet, siger Lars Westergaard.
Se her er Lars, Kristian og Connie i studiet i 2009
30. okt. 2009 09.40 på P4 MIDT
De kaldes træernes kartofler - spisekastanjer - og nu har nøddeentusiaster Rødding i Salling fået 25.000 kroner til et midt- og vestjysk pilotprojekt, for at finde de forskellige arter, der kan trives i Danmark. De skal blive en del af en 10.000 kvadratmeter stor samling og genpulje af nøddetræer på Spøttrup Borg - et såkaldt nøddeaboret. Spisekastanjer er nemlig en fantastisk ressource fortæller projektets nøddeekspert Lars Westergaard.
- Det er sund og velsmagende mad i naturlig og 100 procent nedbrydelig indpakning, siger projektets nøddeekspert Lars Westergaard. Folk kan rette henvendelse til os ved at sende en e-mail, og så vil projektets medarbejdere sende en svarkuvert retur. Dermed kan man sende prøve ind af spisekastanjer,- Ud fra de prøver vi modtager fra folk, vil vi så gå det hele igennem og så vil så finde ud af hvilke kastanjer, vi synes, der egner sig til at pode op, formere og plante op i aboretet, siger Lars Westergaard.
Se her er Lars, Kristian og Connie i studiet i 2009
Rødding Forsamlingshus får glaskunst udført af Kaj Fjendbo og Johannes Stampe.
Forberedelserne har stået på i over et år. Der er brugt mange timer hos smeden med at forme jernet og endnu flere nå glasværkstedet med at fremstille 19 farvestrålende glasæbler. Nu ligger det hele klar til at blive sat op, når det bliver vejr til at arbejde udendørs. En gavludsmykning til Rødding Forsamlingshus skabt af smedemester Johannes Stampe og tidl. gymnasielærer Kaj Fjendbo. Også pottemager Henning Fjendbo har hjulpet til. Gavlen skal dekoreres af en stor æblegren lavet i cortenstål med æbler i glas og blade i keramik. Idéen opstod hos Kaj Fjendbo og projektet er realiseret i samarbejde med Rødding Borgerforening. Budgettet lyder på 35.000 kr. Heraf kommer halvdelen fra Skive Kommunes landsbyudvalg. Den lokale sparekasse og byens DaglíBrugs har hver givet tilsagn om 5.000 kr. Gavlen, hvor kunstværket skal sættes op, vender ud til en torveplads, der blev anlagt for nogle år siden. -En trøstes -løs gavl, siger Kaj Fjendbo om husmuren. At det skulle være en udsmykning med æbler, var helt oplagt i Rødding, der er æblets by i Salling. Afsløringen af kunst -værket sker måske i forbindelse med, at Rødding modtager årets landsbypris 2012. Kunstværket er forsynet med el-installationer, så der kommer lys i æblerne og bag grenen. Det er dog tanken, at energien til lyset skal hentes fra solceller. Både Stampe og Fjendbo har forlængst passeret pensionsalderen. Begge er i 70érne, men de har hele tiden travlt i hver sit værksted i Rødding og sammen har de tidligere lavet udsmykninger. Én til skolen i Rødding, da den havde jubilæum. De har også lavet en udsmykning til virksomheden Scanlak i Balling og sidste forår kom der gavlkunst
fra deres hænder på Den Gamle Pavillon ved Knud Strand. Udsmykningen til forsamlingshuset er 11 gange 4 meter-
Tekst:Bodil Emtkjær og Foto:Lindy Jørgensen fra Skive Folkeblad
Forberedelserne har stået på i over et år. Der er brugt mange timer hos smeden med at forme jernet og endnu flere nå glasværkstedet med at fremstille 19 farvestrålende glasæbler. Nu ligger det hele klar til at blive sat op, når det bliver vejr til at arbejde udendørs. En gavludsmykning til Rødding Forsamlingshus skabt af smedemester Johannes Stampe og tidl. gymnasielærer Kaj Fjendbo. Også pottemager Henning Fjendbo har hjulpet til. Gavlen skal dekoreres af en stor æblegren lavet i cortenstål med æbler i glas og blade i keramik. Idéen opstod hos Kaj Fjendbo og projektet er realiseret i samarbejde med Rødding Borgerforening. Budgettet lyder på 35.000 kr. Heraf kommer halvdelen fra Skive Kommunes landsbyudvalg. Den lokale sparekasse og byens DaglíBrugs har hver givet tilsagn om 5.000 kr. Gavlen, hvor kunstværket skal sættes op, vender ud til en torveplads, der blev anlagt for nogle år siden. -En trøstes -løs gavl, siger Kaj Fjendbo om husmuren. At det skulle være en udsmykning med æbler, var helt oplagt i Rødding, der er æblets by i Salling. Afsløringen af kunst -værket sker måske i forbindelse med, at Rødding modtager årets landsbypris 2012. Kunstværket er forsynet med el-installationer, så der kommer lys i æblerne og bag grenen. Det er dog tanken, at energien til lyset skal hentes fra solceller. Både Stampe og Fjendbo har forlængst passeret pensionsalderen. Begge er i 70érne, men de har hele tiden travlt i hver sit værksted i Rødding og sammen har de tidligere lavet udsmykninger. Én til skolen i Rødding, da den havde jubilæum. De har også lavet en udsmykning til virksomheden Scanlak i Balling og sidste forår kom der gavlkunst
fra deres hænder på Den Gamle Pavillon ved Knud Strand. Udsmykningen til forsamlingshuset er 11 gange 4 meter-
Tekst:Bodil Emtkjær og Foto:Lindy Jørgensen fra Skive Folkeblad
Spøttrup Borg har en såkaldt nøddearboret, en samling af nøddetræer. Borgen har arbejdet sammen med havebrugs -kandidat Lars Westergaard, der gennem mange år har forsket i nøddetræer. Spøttrup Borg,Skive Kommune og Lars Westergaard er alle engageret i spisekastanje-projektet, der skal afvikles fra sommeren 2012 og tre år frem. Kristian Ahm Hansen, formand og projektleder for Æblets By og spisekastanje-projektet, er sikker på, at spisekastanjer kan finde større udbredelse i Danmark. Det nordiske køkken er meget oppe i tiden. Og spise -kastanjer er frugter, man kan gå ud og samle om efteråret her i Danmark, fortæller han. En anden type kastanjer er hestekastanjer, som tilhører en anden træfamilie end spisekastanjer. Hestekastanjer står mange steder og spreder også sine frugter om efteråret. Hestekastanjer er giftige og kan give feber, bevisthedsforstyrrelser, åndedrætslammelse og skade på røde blodlegemer. Men forgiftninger af hestekastanjer er yders sjældne- blandt andet fordi hestekastanjer smager rædsomt - modsat spisekastanjer.
| Madkammeret |
| Rundt omkring |
| Små historier 1 |
| Små historier 2 |
| Min familie |
| Charles Løvstrøm |
| Thomas Wilfred |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| Skive fotografer |
| Aalborg fotografer |
| Polaroid |
| Strandende |
| Havnene |
| Torvegade |
| Byerne ved Skive |
| Fur |
| Bryggeri Fur |
| Bryggeri Hancock |
| Rødding |
| Linderoth |
| Travbanen |
| Spøgelser |
| Middelalder |
| Margrete 1. |
| Johan Skarpenberg |
| Johan Skarpenberg 2 |
| Tilbuddene |
| Kontakt |
| Madkammeret |
| Rundt omkring |
| Små historier 1 |
| Små historier 2 |
| Min familie |
| Charles Løvstrøm |
| Thomas Wilfred |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| Skive fotografer |
| Aalborg fotografer |
| Polaroid |
| Strandende |
| Havnene |
| Torvegade |
| Byerne ved Skive |
| Fur |
| Bryggeri Fur |
| Bryggeri Hancock |
| Rødding |
| Linderoth |
| Travbanen |
| Spøgelser |
| Middelalder |
| Margrete 1. |
| Johan Skarpenberg |
| Johan Skarpenberg 2 |
| Tilbuddene |
| Kontakt |