Moler produktionen
(i Vesterbakker) fortsatte indtil 1978,
hvor den mistede sin lønsomhed og overgik til Damolins produktionsanlæg på Østfur (Østermoler) - Meget af moleret, der blev afskibet via egen bro blev transporteret med små lokomotiver, der nu er tilbage på Fur.
Et eksemplar af lokomotiverne er bl.a. afbildet på Fur´s Steam Beer.
Fabriksbygningen stod, efter produktionen stoppede i 1982,
tom indtil 1997.
Tidens tand var hård ved bygningen, og satte sig tydelige spor.
Under Industri Kultur 07 fejres med udstillinger
og events over hele landet i 2007. På Fur Bryghus og Fur Museum vil der hele året være udstillinger af fotos fra den gamle molerfabriks historie. Molerfabrikken er nu omdannet til Fur Bryghus, og for at hædre de, der skabte vor industrielle kulturarv, har vi brygget en undergæret 'damp'-øl - Fur Steam Beer - med et af molerfabrikkens damplokomotiver på etiketten.
(i Vesterbakker) fortsatte indtil 1978,
hvor den mistede sin lønsomhed og overgik til Damolins produktionsanlæg på Østfur (Østermoler) - Meget af moleret, der blev afskibet via egen bro blev transporteret med små lokomotiver, der nu er tilbage på Fur.
Et eksemplar af lokomotiverne er bl.a. afbildet på Fur´s Steam Beer.
Fabriksbygningen stod, efter produktionen stoppede i 1982, tom indtil 1997.
Tidens tand var hård ved bygningen, og satte sig tydelige spor.
Under Industri Kultur 07 fejres med udstillinger
og events over hele landet i 2007. På Fur Bryghus og Fur Museum vil der hele året være udstillinger af fotos fra den gamle molerfabriks historie. Molerfabrikken er nu omdannet til Fur Bryghus, og for at hædre de, der skabte vor industrielle kulturarv, har vi brygget en undergæret 'damp'-øl - Fur Steam Beer - med et af molerfabrikkens damplokomotiver på etiketten.
Fur in the Limfjord has an area of 22 square kilometers. The island offers a wealth of diverse and distinctive landscapes and numerous opportunities for outdoor experiences. An east-west range of hills rising dramatically on the island's north side with steep slopes down the fjord. Read more here.
Fur im Limfjord hat eine Fläche von
22 Quadratkilometern. Die Insel
bietet eine Fülle von unterschiedlichen und unverwechselbaren Landschaften
und zahlreiche Möglichkeiten für Outdoor-Erlebnisse. Ein Ost-West-Hügelkette steigt dramatisch auf der Insel der Nordseite mit steilen Hängen hinunter auf den Fjord.
Lesen Sie hier mehr.
22 Quadratkilometern. Die Insel
bietet eine Fülle von unterschiedlichen und unverwechselbaren Landschaften
und zahlreiche Möglichkeiten für Outdoor-Erlebnisse. Ein Ost-West-Hügelkette steigt dramatisch auf der Insel der Nordseite mit steilen Hängen hinunter auf den Fjord.
Lesen Sie hier mehr.
L'île de la fourrure Limfjord a une superficie de 22 kilomètres carrés. L'île offre une multitude de paysages variés et distincts et de nombreuses opportunités pour les expériences
de plein air. Une gamme est-ouest
des collines qui s'élèvent de façon spectaculaire sur le côté nord de l'île avec des pentes abruptes vers
le bas dans le fjord. Lire la suite ici.
de plein air. Une gamme est-ouest
des collines qui s'élèvent de façon spectaculaire sur le côté nord de l'île avec des pentes abruptes vers
le bas dans le fjord. Lire la suite ici.
Fur i Limfjorden har et areal på 22 kvadratkilometer. Øen byder på et væld af forskelligartede
og særprægede landskaber
og talrige muligheder for
udendørs oplevelser. Et øst-vest bakkedrag stiger dramatisk på øens nordside med stejle skrænter ned mod fjorden.
og særprægede landskaber
og talrige muligheder for
udendørs oplevelser. Et øst-vest bakkedrag stiger dramatisk på øens nordside med stejle skrænter ned mod fjorden.
1) Lille Knudshoved er Furs vestligste punkt. Klinten er opbygget af moræneler overlejret af smeltevandssand. Oven for klinten findes resterne af de lyngarealer, der dækkede Nordfur omkring år 1800.
En gammel havskrænt fra stenalderen
danner overgangen til engene mod syd.
2) Knudeklinterne er Furs mest imponerende molerklinter. Moler og askelag er her oppresset i flager og folder, der kan ses over en strækning
på ca. 600 m. På stranden langs klinterne er der gode muligheder
for at finde fossiler.
3) Råkilde Camping er en af Danmarks smukkeste beliggende campingpladser med udsigt over Limfjorden. Fra området er der direkte adgang til stranden med de maleriske moler klinter. Der er tilknyttet en lejrskole til pladsen. Tlf. 97 59 33 33.
Se raakilde-camping.dk.
4) Hwistelstow (fløjtestuen) er et ringformet voldanlæg. Det måler 12,5 m i indvendigt tværmål, og volden er knap 1 m høj. Hverken funktion eller alder kendes med sikkerhed, men det anses for sandsynligt, at anlægget har været anvendt som fårefold.
5) Jep Jensens Skov er plantet i slutningen af 1800-tallet, hvor Fur var helt skovløs. En sti fører rundt i skoven, og skilte fortæller om skovens forskellige træer.
6) Emmelstenshus – er et tidligere fiskerlandbrug, som var typisk for området for ca. 100 år siden.
Ejendommen ejes nu af staten.
I de nuværende bygninger findes i laden mødelokale og en offentlig tilgængelig udstilling, der fortæller om områdets natur- og kulturhistorie. Stuehuset udlejes til møde- og kursusvirksomhed med naturmæssigt indhold, max. 30 personer.
En gammel havskrænt fra stenalderen
danner overgangen til engene mod syd.
2) Knudeklinterne er Furs mest imponerende molerklinter. Moler og askelag er her oppresset i flager og folder, der kan ses over en strækning
på ca. 600 m. På stranden langs klinterne er der gode muligheder
for at finde fossiler.
3) Råkilde Camping er en af Danmarks smukkeste beliggende campingpladser med udsigt over Limfjorden. Fra området er der direkte adgang til stranden med de maleriske moler klinter. Der er tilknyttet en lejrskole til pladsen. Tlf. 97 59 33 33.
Se raakilde-camping.dk.
4) Hwistelstow (fløjtestuen) er et ringformet voldanlæg. Det måler 12,5 m i indvendigt tværmål, og volden er knap 1 m høj. Hverken funktion eller alder kendes med sikkerhed, men det anses for sandsynligt, at anlægget har været anvendt som fårefold.
5) Jep Jensens Skov er plantet i slutningen af 1800-tallet, hvor Fur var helt skovløs. En sti fører rundt i skoven, og skilte fortæller om skovens forskellige træer.
6) Emmelstenshus – er et tidligere fiskerlandbrug, som var typisk for området for ca. 100 år siden.
Ejendommen ejes nu af staten.
I de nuværende bygninger findes i laden mødelokale og en offentlig tilgængelig udstilling, der fortæller om områdets natur- og kulturhistorie. Stuehuset udlejes til møde- og kursusvirksomhed med naturmæssigt indhold, max. 30 personer.
Velkommen - se her, hvis du er stensamler,
for så vil du nyde lokaliteter af høj kvalitet på øen Fur i Jylland. Du kommer samtidigt tæt på den uspolerede jyske natur - en gratis glæde du kan nyde i rigt mål. Riv et par dage eller uger ud af kalenderen og oplev et roligt og fredfyldt Jylland, mens du følger den jyske fossil rute. Den jyske fossil rute er en storslået oplevelse for enhver med interesse for natur og natur -historie. Op gennem Jyllands flotte istidslandskab møder man en hel række af geologiske lokaliteter der dækker tiden fra istid til tidlig kridttid. Der er to naturhistoriske museer til at varetage formidlingen af lokaliteter. Det er det miocæne
Gram ler i Sønder Jylland og det palocæne Moler i midt/vest Jylland, begge regnes for verdensklasse lokaliteter, med muligheder for at gøre enestående fund. Op gennem Jylland er der flere steder mulighed for at besøge lokaliteter med eocænt ler. I Limfjords området er der lokaliteter med fossilholdigt oligcent ler. Grænsen mellem kridttiden og tertiæret, hvor dinosaurerne uddøde, er synlig flere steder i Jylland langs ruten, sammen med gode kridt - danien lokaliteter. Molerets geologiske fakta - bestanddele - egentlige farve industrielle anvendelse og det vulkanske askelag: Indledning og alder: Geologisk set kaldes moleret for Fur formationen og den er knap 60 m tyk og består af moler, som veksler med tynde lag af vulkansk aske. Askelagene varierer i tykkelse fra få mm til 20 cm og farven varierer fra næsten hvid over grå til sort, som er den mest almindelige farve. Specielt askelag -17 har tiltrukket sig stor opmærksomhed, idet man ved hjælp af Argon. Argon metoden er dateret det til at være 55,07 +/- 0,05 millioner år gammelt.
for så vil du nyde lokaliteter af høj kvalitet på øen Fur i Jylland. Du kommer samtidigt tæt på den uspolerede jyske natur - en gratis glæde du kan nyde i rigt mål. Riv et par dage eller uger ud af kalenderen og oplev et roligt og fredfyldt Jylland, mens du følger den jyske fossil rute. Den jyske fossil rute er en storslået oplevelse for enhver med interesse for natur og natur -historie. Op gennem Jyllands flotte istidslandskab møder man en hel række af geologiske lokaliteter der dækker tiden fra istid til tidlig kridttid. Der er to naturhistoriske museer til at varetage formidlingen af lokaliteter. Det er det miocæne
Gram ler i Sønder Jylland og det palocæne Moler i midt/vest Jylland, begge regnes for verdensklasse lokaliteter, med muligheder for at gøre enestående fund. Op gennem Jylland er der flere steder mulighed for at besøge lokaliteter med eocænt ler. I Limfjords området er der lokaliteter med fossilholdigt oligcent ler. Grænsen mellem kridttiden og tertiæret, hvor dinosaurerne uddøde, er synlig flere steder i Jylland langs ruten, sammen med gode kridt - danien lokaliteter. Molerets geologiske fakta - bestanddele - egentlige farve industrielle anvendelse og det vulkanske askelag: Indledning og alder: Geologisk set kaldes moleret for Fur formationen og den er knap 60 m tyk og består af moler, som veksler med tynde lag af vulkansk aske. Askelagene varierer i tykkelse fra få mm til 20 cm og farven varierer fra næsten hvid over grå til sort, som er den mest almindelige farve. Specielt askelag -17 har tiltrukket sig stor opmærksomhed, idet man ved hjælp af Argon. Argon metoden er dateret det til at være 55,07 +/- 0,05 millioner år gammelt.
En så præcis geologisk alder er ret usædvanlig, hvorfor askelaget nu betragtes som et godt holdepunkt i det geologisk feltarbejde i Nordeuropa. Alderen placere moleret i bunden af tertiæret i grænseområdet mellem Palæocæn og Eocæn. Moler er en traditionel, men noget misvisende betegnelse, for et sediment, som består af 1/3 ler og 2/3 skaller af kiselalger - diatoméer. Den korrekte geologiske betegnelse er derfor leret diatomit eller blot diatomit. Der findes mere end 110 forskellige arter af diatoméer i moleret. Algernes skeletter er 0,04 mm til 0,2 mm store, og de har oftest form som en kugle eller en rund plade. Diatomé skallerne består af opal og har en meget luftig - porøs opbygning, således at tørt moler er meget let med en massefylde på 0,8 g/cm3. Leret er af den plastiske type (smectitisk ler)
og antages at stamme dels fra udvaskning fra landområder og fra kemisk nedbrydning af vulkansk aske. Den egentlige farve er sortgrå til mørk grå, men som regel er farven ændret af forvitring og udvaskning til lys grå og gullige nuancer eller helt hvid. processen efterlader tit rustringe og en gulfarvning med et mineral der hedder jarowsite. Kiselagernes skeletter med fine kanaler gør moler i stand til, at opsuge væske ligesom en stiv svamp. Disse forhold er baggrunden for molerets anvendelse til isolerede sten og forskellige granulater f.eks. kattegrus. Til ildfaste sten benytter man algeskeletternes porøsitet,
luften inden i skelettet virker isolerende når stenen er brændt. Til kattegruset er det alge skeletternes vandsugende evne der benyttes. Det er alge skeletternes kisel, der gør,
at moleret kan brændes uden at det bryder sammen. Til sammenligning vil alger med kalk skeletter ikke kunne tåle den nødvendige opvarmning der kræves for at lave tegl
og granulater. De vulkanske askelag er meget vigtige for fossil jægeren at kende lidt til,
da de virker som ledetråde til at finde de fossilrige lag i moleret. Moleret opdeles i den negative moler og den positive moler, hvilket hidrøre fra udseende af de vulkanske askelag. Det opdages først i 1883 af Belgiske geologer at molerets karakteristiske bånd er vulkanskaske og ikke kulførende sandlag som man tidligere troede.
Opdagelsen når Danmark i 1902 og hurtigt undersøges sagen.
og antages at stamme dels fra udvaskning fra landområder og fra kemisk nedbrydning af vulkansk aske. Den egentlige farve er sortgrå til mørk grå, men som regel er farven ændret af forvitring og udvaskning til lys grå og gullige nuancer eller helt hvid. processen efterlader tit rustringe og en gulfarvning med et mineral der hedder jarowsite. Kiselagernes skeletter med fine kanaler gør moler i stand til, at opsuge væske ligesom en stiv svamp. Disse forhold er baggrunden for molerets anvendelse til isolerede sten og forskellige granulater f.eks. kattegrus. Til ildfaste sten benytter man algeskeletternes porøsitet,
luften inden i skelettet virker isolerende når stenen er brændt. Til kattegruset er det alge skeletternes vandsugende evne der benyttes. Det er alge skeletternes kisel, der gør,
at moleret kan brændes uden at det bryder sammen. Til sammenligning vil alger med kalk skeletter ikke kunne tåle den nødvendige opvarmning der kræves for at lave tegl
og granulater. De vulkanske askelag er meget vigtige for fossil jægeren at kende lidt til,
da de virker som ledetråde til at finde de fossilrige lag i moleret. Moleret opdeles i den negative moler og den positive moler, hvilket hidrøre fra udseende af de vulkanske askelag. Det opdages først i 1883 af Belgiske geologer at molerets karakteristiske bånd er vulkanskaske og ikke kulførende sandlag som man tidligere troede.
Opdagelsen når Danmark i 1902 og hurtigt undersøges sagen.
I dag kendes ca. 200 askelag, hvoraf 179 har nummer, 140 positive og 39 negative.
At det er endt med positivt og negativt nummererede askelag skyldes de meget synlige ændring som sker ved askelag +1. Fra +1 op til +140 er det mest sorte/mørke basaltiske askelag, der optræder. Mens der i den negative del mest findes lyse ryolitiske askelag,
dog er der tre karakteristiske sorte askelag -11, -12, -13, dagligt kaldet de tre små sorte. Ændringen i askelagene skyldes ændringer i vulkan området. Vulkanerne som ud- sendte de store aske mængder stod oppe i Nordatlanten ved den nordatlantiske riftzone. I løbet af den tid moleret aflejres skifter vulkanisme fra at fra landbaseret (ryolitisk) til at være mere som det der i dag ses ved Island (basaltisk). Nogle af de øverste basaltiske askelag passer i sammensætning med den lava som findes på Færøerne, både i det højtliggende bakkelandskab, som byder på flot udsigt over Limfjorden og på nordstranden langs
de stejle molerklinter. Hvis man vil være sikker på at komme rundt til Furs seværdigheder, er det en god idé at følge sti nettet på i alt ca. 12 km., som udspringer fra Emmelstenhus
på øens nordside. Fur Museum – er nøglen til Furs mange seværdigheder. Museet viser en enestående samling af 55 mill. år gamle forsteninger fundet i moleret og fortæller om istidens spændende landskab og befolkningens liv og levned fra stenalderen frem til i dag. På museumsgården er udstilling fra livet på Fuur gennem de sidste 200 år. Ved museumsgården står Tarris Mølle, Danmarks sidste kludesejler af sin slags. Fur Museum tilbyder en række forskellige lysbilledforedrag, rundvisning, naturværksted og guidede ture med naturvejleder. Tilbudene kan kombineres og tilpasses børn, unge og voksne i forbindelse med undervisning/lejrskoler etc. Gammel Havn – den tilsandede fiskerihavn på Fur. Koldkilde Havn blev bygget i 1911. I 1956 blev havnen nedlagt på grund af problemer med tilsanding. Fiskerne flyttede deres både til den nybyggede havn ved færgelejet. I dag ejes Gammel Havn af Fur Museum og fungerer som informationscenter. Bundgarnshuset rummer en udstilling om havnens historie og om Limfjordsfiskeriets udvikling. Huset er åbent fra 1. april til 31. oktober.
Fra parkeringspladsen udgår en 1,5 km lang natursti rundt i området. Emmelstenshus – er et tidligere fiskerlandbrug, som var typisk for området for ca. 100 år siden. Ejendommen ejes nu
af staten. I de nuværende bygninger findes i laden mødelokale og en offentlig tilgængelig udstilling, der fortæller om områdets natur- og kultur historie. Stuehuset udlejes til møde- og kursusvirksomhed med naturmæssigt indhold, max. 30 personer (ikke lejrskoler og private).
Fuur Kirke hedder Sankt Mortens Kirke og er opført i 1126 af tre stormænd Gutchi, Atti og Agii, samt præsten Bo. Kun uhyre sjældent er de skrevne kilder så præcise omkring oprindelsen. Kirkens nuværende fremtoning er af senere dato. I tårnets vestlige side sidder der i 13 meters højde et udhugget ansigt til minde om en bygningsarbejder der faldt ned. Der er som oftest adgang til kirken i dagtimerne. Fur har en stribe gode badestrande, men da der findes sten
og muslingeskaller er det en fordel at medbringe badesko. Der udlægges om sommeren
badebro øst for Stenøre ved bådelaugets hus og ved Færker Odde.
At det er endt med positivt og negativt nummererede askelag skyldes de meget synlige ændring som sker ved askelag +1. Fra +1 op til +140 er det mest sorte/mørke basaltiske askelag, der optræder. Mens der i den negative del mest findes lyse ryolitiske askelag,
dog er der tre karakteristiske sorte askelag -11, -12, -13, dagligt kaldet de tre små sorte. Ændringen i askelagene skyldes ændringer i vulkan området. Vulkanerne som ud- sendte de store aske mængder stod oppe i Nordatlanten ved den nordatlantiske riftzone. I løbet af den tid moleret aflejres skifter vulkanisme fra at fra landbaseret (ryolitisk) til at være mere som det der i dag ses ved Island (basaltisk). Nogle af de øverste basaltiske askelag passer i sammensætning med den lava som findes på Færøerne, både i det højtliggende bakkelandskab, som byder på flot udsigt over Limfjorden og på nordstranden langs
de stejle molerklinter. Hvis man vil være sikker på at komme rundt til Furs seværdigheder, er det en god idé at følge sti nettet på i alt ca. 12 km., som udspringer fra Emmelstenhus
på øens nordside. Fur Museum – er nøglen til Furs mange seværdigheder. Museet viser en enestående samling af 55 mill. år gamle forsteninger fundet i moleret og fortæller om istidens spændende landskab og befolkningens liv og levned fra stenalderen frem til i dag. På museumsgården er udstilling fra livet på Fuur gennem de sidste 200 år. Ved museumsgården står Tarris Mølle, Danmarks sidste kludesejler af sin slags. Fur Museum tilbyder en række forskellige lysbilledforedrag, rundvisning, naturværksted og guidede ture med naturvejleder. Tilbudene kan kombineres og tilpasses børn, unge og voksne i forbindelse med undervisning/lejrskoler etc. Gammel Havn – den tilsandede fiskerihavn på Fur. Koldkilde Havn blev bygget i 1911. I 1956 blev havnen nedlagt på grund af problemer med tilsanding. Fiskerne flyttede deres både til den nybyggede havn ved færgelejet. I dag ejes Gammel Havn af Fur Museum og fungerer som informationscenter. Bundgarnshuset rummer en udstilling om havnens historie og om Limfjordsfiskeriets udvikling. Huset er åbent fra 1. april til 31. oktober.
Fra parkeringspladsen udgår en 1,5 km lang natursti rundt i området. Emmelstenshus – er et tidligere fiskerlandbrug, som var typisk for området for ca. 100 år siden. Ejendommen ejes nu
af staten. I de nuværende bygninger findes i laden mødelokale og en offentlig tilgængelig udstilling, der fortæller om områdets natur- og kultur historie. Stuehuset udlejes til møde- og kursusvirksomhed med naturmæssigt indhold, max. 30 personer (ikke lejrskoler og private).
Fuur Kirke hedder Sankt Mortens Kirke og er opført i 1126 af tre stormænd Gutchi, Atti og Agii, samt præsten Bo. Kun uhyre sjældent er de skrevne kilder så præcise omkring oprindelsen. Kirkens nuværende fremtoning er af senere dato. I tårnets vestlige side sidder der i 13 meters højde et udhugget ansigt til minde om en bygningsarbejder der faldt ned. Der er som oftest adgang til kirken i dagtimerne. Fur har en stribe gode badestrande, men da der findes sten
og muslingeskaller er det en fordel at medbringe badesko. Der udlægges om sommeren
badebro øst for Stenøre ved bådelaugets hus og ved Færker Odde.
Fur Museum og Fur Bryghus køber to lokomotiver - velkommen tilbage.
Mandag den 25. maj 2009 var lidt af en festdag. Da vendte nemlig to lokomotiver tilbage til Fur. Ved færgelejet på Stenøre stod
de to glade ejere, John Brinch Bertelsen, Fur Museum og Milred Fog, Fur Bryghus for at tage imod. Første gang lokomotiverne kom til øen, var en september dag i 1955 og i mange år frem leverede de trækkraften til de tipvogne, som fragtede moleret fra gravene ind
til fabrikken på Knuden og videre til udskibsningsbroen, der lå på sydsiden af Fur. Da fabrikken stoppede produktionen i begyndelsen af 1980érne blev museet tilbudt de to lokomotiver, men pengene var ikke til det og i stedet endte de hos en ophugger i Brande.
Her blev de i 1992 købt af jernbane entusiast Poul B. Hansen. Han fragtede de 7,5 tons tunge lokomotiver til en staklade i Kirke Hyllinge på Sjælland. Planen var, at de skulle køre på en lokal bane, men sporvidden passede ikke. På Fur ville man gerne have togene tilbage, så som en museums verdenens Sherlock Holmes, så lykkedes det John Brinch Bertelsen at spore køberen, og efter lange hemmeligholdte forhandlinger, er det nu lykkedes at få de to lokomotiver tilbage til Fur, idet Muséet og Bryghuset har købt hver et. Efter at lastbilen med de to lokomotiver var rullet i land, gik det videre mod Fur Bryghus, hvor lokomotiverne blev læsset af.
Det var ikke så ligetil en sag, men en stor gaffeltruck klarede opgaven. Den tidligere ejer, Poul B. Hansen havde taget turen med fra Sjælland, og det var nu op til ham at demonstrere, at der stadig var liv i de to arbejdsheste. De 54 år, der er gået, siden de blev afleveret fra fabrikken, er naturligvis ikke gået sporløst hen over dem, men da de rigtige ledninger var forbundet, kom der liv i motorerne. Lydpotte var ikke noget, man brugte i 1955, så arbejdstilsynet havde næppe godkendt dem i dag. En af mandagens fremmødte var Hans Thøgersen, Fur, Som dreng oplevede han flere gange at få en tur med på lokomotiverne. For de særligt teknisk interesserede kan der oplyses følgende om lokomotiverne: Lokomotiverne er bygget af Ruston & Hornsby ltd. Lincoln England. De har byggenummer 392125 og 392126, er af typen Class DL Size 48. De blev afleveret fra fabrikken den 19. september 1955 med V. H. Langebæk som køber. De er oplyst til en sporvidde på 765 mm., som er 2 fod og 6 tommer. Motoren er af typen 4VRHL. med numrene 390535 og 390536. De har fire cylindre med en ydelse på 48 Hk. - Fur Bryghus har til huse i de bygninger, der blev opført til Furs første molerfabrik. Et tipvognsspor førte fra molergravene forbi fabrikken og ud til en udskibningsbro. Der var to lokomotiver.
Mandag den 25. maj 2009 var lidt af en festdag. Da vendte nemlig to lokomotiver tilbage til Fur. Ved færgelejet på Stenøre stod
de to glade ejere, John Brinch Bertelsen, Fur Museum og Milred Fog, Fur Bryghus for at tage imod. Første gang lokomotiverne kom til øen, var en september dag i 1955 og i mange år frem leverede de trækkraften til de tipvogne, som fragtede moleret fra gravene ind
til fabrikken på Knuden og videre til udskibsningsbroen, der lå på sydsiden af Fur. Da fabrikken stoppede produktionen i begyndelsen af 1980érne blev museet tilbudt de to lokomotiver, men pengene var ikke til det og i stedet endte de hos en ophugger i Brande.
Her blev de i 1992 købt af jernbane entusiast Poul B. Hansen. Han fragtede de 7,5 tons tunge lokomotiver til en staklade i Kirke Hyllinge på Sjælland. Planen var, at de skulle køre på en lokal bane, men sporvidden passede ikke. På Fur ville man gerne have togene tilbage, så som en museums verdenens Sherlock Holmes, så lykkedes det John Brinch Bertelsen at spore køberen, og efter lange hemmeligholdte forhandlinger, er det nu lykkedes at få de to lokomotiver tilbage til Fur, idet Muséet og Bryghuset har købt hver et. Efter at lastbilen med de to lokomotiver var rullet i land, gik det videre mod Fur Bryghus, hvor lokomotiverne blev læsset af.
Det var ikke så ligetil en sag, men en stor gaffeltruck klarede opgaven. Den tidligere ejer, Poul B. Hansen havde taget turen med fra Sjælland, og det var nu op til ham at demonstrere, at der stadig var liv i de to arbejdsheste. De 54 år, der er gået, siden de blev afleveret fra fabrikken, er naturligvis ikke gået sporløst hen over dem, men da de rigtige ledninger var forbundet, kom der liv i motorerne. Lydpotte var ikke noget, man brugte i 1955, så arbejdstilsynet havde næppe godkendt dem i dag. En af mandagens fremmødte var Hans Thøgersen, Fur, Som dreng oplevede han flere gange at få en tur med på lokomotiverne. For de særligt teknisk interesserede kan der oplyses følgende om lokomotiverne: Lokomotiverne er bygget af Ruston & Hornsby ltd. Lincoln England. De har byggenummer 392125 og 392126, er af typen Class DL Size 48. De blev afleveret fra fabrikken den 19. september 1955 med V. H. Langebæk som køber. De er oplyst til en sporvidde på 765 mm., som er 2 fod og 6 tommer. Motoren er af typen 4VRHL. med numrene 390535 og 390536. De har fire cylindre med en ydelse på 48 Hk. - Fur Bryghus har til huse i de bygninger, der blev opført til Furs første molerfabrik. Et tipvognsspor førte fra molergravene forbi fabrikken og ud til en udskibningsbro. Der var to lokomotiver.
| Madkammeret |
| Rundt omkring |
| Små historier 1 |
| Små historier 2 |
| Min familie |
| Charles Løvstrøm |
| Thomas Wilfred |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| Skive fotografer |
| Aalborg fotografer |
| Polaroid |
| Strandende |
| Havnene |
| Torvegade |
| Byerne ved Skive |
| Fur |
| Bryggeri Fur |
| Bryggeri Hancock |
| Rødding |
| Linderoth |
| Travbanen |
| Spøgelser |
| Middelalder |
| Margrete 1. |
| Johan Skarpenberg |
| Johan Skarpenberg 2 |
| Tilbuddene |
| Kontakt |
| Madkammeret |
| Rundt omkring |
| Små historier 1 |
| Små historier 2 |
| Min familie |
| Charles Løvstrøm |
| Thomas Wilfred |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| 100 Aar |
| Skive fotografer |
| Aalborg fotografer |
| Polaroid |
| Strandende |
| Havnene |
| Torvegade |
| Byerne ved Skive |
| Fur |
| Bryggeri Fur |
| Bryggeri Hancock |
| Rødding |
| Linderoth |
| Travbanen |
| Spøgelser |
| Middelalder |
| Margrete 1. |
| Johan Skarpenberg |
| Johan Skarpenberg 2 |
| Tilbuddene |
| Kontakt |