Subjects photographers economic conditions evolved from bad to worse with the unemployment and agricultural crisis that hit Denmark as part of the 1930's international troubles. The bad times, put the nerves to the test and led to internal conflicts with professional photographers

Themen Fotografen wirtschaftlichen Bedingungen immer schlechter mit der Arbeitslosigkeit und Krise der Landwirtschaft, dass Dänemark als Teil der 1930er Jahre internationale Probleme Hit entwickelt. Die schlechten Zeiten, legen Sie die Nerven auf die Probe und führte zu internen Konflikten mit professionellen Fotografen

Sujets photographes conditions économiques ont évolué de mal en pis avec la crise du chômage et de l'agriculture qui a frappé le Danemark dans le cadre des années 1930 troubles internationaux. Le mauvais temps, mettre les nerfs à l'épreuve et conduit à des conflits internes avec des photographes professionnels

Fotografiske forhold fra 1862 til 1962

Nitten hundrede og trediverne
Fagfotografernes økonomiske forhold udviklede sig fra galt til værre med den arbejdsløshed og landbrugs krise, der ramte Danmark som led i 1930érnes internationale trængsler. De dårlige tider satte nerverne på prøve og medførte indbyrdes stridigheder med fagfotograferne. Det viste sig særligt, da man ville søge at imødegå konkurrencen fra de i 1933 lancerede masse -optagelser med deres 48 billeder på een plade. Principperne var gammelkendte, så man fik i en fart konstrueret og fremstillet en serie lignende multiplikator kameraer, som en del af de organiserede københavnske fotografer lejede for at kunne tilbyde deres kunder et ark småbilleder for een krone i stedet for det nye firmas to en halv. Andre mente derimod,
at man ikke skulle møde udfordringen med underskuds priser, men med en kamp om kvalitet. Æstetisk set arbejdede flertallet ret traditionelt i disse år, man havde hverken råd eller lyst til at ekserimenteren. Dog skete der bevægelser på fløjene. En fra Norge hjem vendt dansk pictorial ist fik en del tilhængere blandt sine kollegaer, der havde glæde af hans belysnings system. En emigrant sydfra formidlede derimod den tyske saglige stil fra tredivernes begyndelse og enkelte af vore mere eksperimenterende fotografer udførte portrætter
og figur studier i high Kenya og polarisation. Da tonefilms folk på grund af støjen ikke kunne bruge kul buelamper, men i stedet måtte anvende glødelamper og således fik en erodere lys at arbejde ved end før, måtte de også bruge rød følsom film. Det medførte en vældig udvikling af den akromatiske negativmateriale, som nu ved hypper -sensibilisering blev gjort hurtigt, men for rød følsom. Få år senere havde man både forbedret panfilmenes holdbarhed, der ved den oprindelige hypersensibilisering var ringe og fået korrigeret den overdrevne følsomhed for rødt. Samtidig indførtes forbedringer såsom dobbelt emulsionslag med deraf følgende længere gradation og større belysningsspillerum, anti-hallo-hinder og finere korn. Når det pankromatiske negativmateriale dog kun langsomt vandt indpas hos portrætfotograferne, skyldes det dels, at overkorrektionen for rødt i den første tid gav damerne for lyse læber,
men nok så meget, at det pankromatiske materiale var op til dobbelt så dyrt som det orthokromatiske og at dets rødfølsomhed gjorde, at det ikke kunne behandles i gammeldags mørkekammerbelysning, især ikke før eksponeringen; efter denne kunne man ved indledende behandling med pinakryptolgrønt eller anden desensibilisator svække negativets lysfølsomhed så meget, at man endda havde friere spil ved den følgende fremkaldelse end man plejede at have ved gammeldags mørkekammer arbejde. I begyndelsen af trediverne gjordes nogle forsøg med optagelser på infrarødfølsomme plader, dels fotografering i uoplyste rum, dels fjernfotografering, særlig fra flyvemaskiner. Disse plader er ved anvendelse af særlige farvestoffer gjort følsomme for stråler, der er mere langbølgede end lysstrålerne og som går bedre gennem tåge og røg end disse. Vil man fotografere i mørke med kort eksponeringstid,
må man, hvis det, man vil fotografere, ikke selv udsender tilstrækkelig megen infrarød stråling, sørge for, at der, fx. fra almindelige projektører, der er lystæt monteret med et egnet sortfilter, kastes så kraftig infrarød stråling på genstandene, at disse tilbagekaster nok af strålerne til, at den ønskede eksponeringstid kan slå til.  Er man under almindelige lysforhold kun interesseret i at optage de infrarøde stråler, sættes et sortfilter foran objektivet.
Der arbejdedes af førende amerikanske og europæiske fabrikker ivrigt på at løse farvefilmens problemer med eller uden rasteropdeling af billedet. I sidstnævnte tilfælde benyttedes tre emulsionslag på hvert fire tusindedele millimeters tykkelse og på eet fælles underlag.
Hver af de tre emulsioner indeholdt deres særlige farve, rødt, gult eller blåt. I begyndelsen var farvefilmene langsomme. En anden ulempe var, at belysnings -spillerummet var meget snævert og derfor nødvendiggjorde en ganske nøjagtig eksposition end de sort/hvide film.
Dette medførte en vældig udvikling af lysmålerne i de følgende år samtidig med farvefilmens udbredelse. Der kom i løbet af tiåret mange nye smalfilmere til. særligt blandt amatørerne
og foruden den brandfri 16 mm film fra 1920´erne fik man to nye, ligeledes brandfri, på 9½
og 8 mm. I november 1936 kom det første billedblad i moderne forstand, et tidsskrift hvis indhold er billeder med kommentarer, det amerikanske LIFE, der snart efterlignedes overalt i verden og som direkte og indirekte har haft umådelig betydning for fotografiens udvikling både reportage mæssig og æstetisk. Hundredeåret for offentliggørelsen af Daquerres opfindelse fejredes herhjemme med en udstilling på Charlottenlund med deltagelse fra de fire andre nordiske lande. Åbningsdagen var 26. august 1939. Trods sit mangesidige indhold af fotograf historie, portrætter, landskaber, reklame, modelstudier og dyrebilleder, amatørkonkurrence
m. m. havde udstillingen vanskeligt ved at fange publikums opmærksomhed.
Udenpolitisk var der så meget i gære og seks dage efter udbrød den anden verdenskrig.
Nitten hundrede fyrrende til tresserne
Besættelsen af landet, der på så mange områder svejsede danskerne sammen, fremkaldte også et hidtil uset fællesskab mellem fotograferne. Side om side så man ikke blot repræsentanterne for de forskellige stilretninger, den traditionelle, den billedmæssige og den nysaglige,
men tillige tredivernes voldsomme modstandere inden for det professionelle område: seriefotograferne og de individuelt udformede optagelsers tilhængere. Endelig fandt også professionelle og amatører hinanden og udstillede sammen ved mange lejligheder. Hele denne
idyl varede i flere år efter krigens ophør. Kort inden krigens afslutning blev Fagskolen i Teknologisk Institut under et luftangreb på det tyskbesatte København bombarderet og stort set raseret. Derved tilintetgjordes blandt andet Dansk fotografisk Forenings værdifulde historiske samling af fotografisk udstyr, tidlige fotografier mv., biblioteker og foreningens ældre arkiver. En halv snes måneder senere genåbnedes fagskolen i Teknologisk Institut 30. januar 1946 i forbedret skikkelse. Den historiske samling genopbyggedes ved gaver fra medlemmer, selv om naturligvis en række unikke genstande var uigenkaldeligt tabt.
Man var meget optaget af rygterne om de forskellige fotografiske opfindelser, der gjordes eller væsentlig forbedredes i udlandet under krigen, som fx. elektronblitzet, opfundet kort før krigen og videre udviklet under denne af en amerikaner, Edgerton, til fotografering af projektiler under flugten(?). Det var forsynet med et kvartsudladningsrør, der kunne
holde til mange tusinde udladninger og disse var i den brøkdel af et sekund, hver varede
(en fem tusinddel eller mindre) af en intensitet, man ikke tidligere havde kunnet præstere i denne forbindelse. Impulserne kunne leveres af et stadionært anlæg eller af en sammenbygget akkumulator og kondensator båret i en skulderrem, der ikke uden grund var godt polstret. Kraftenhedens vægt kom dog snart ned fra 12 kg til 6 kg. Krig, besættelse og valuta -restiktioner gjorde, at disse apparater først kom til Danmark i slutningen af 40érne.
Man brugte da både dem og almindelige blitz ikke blot, hvor belysningen var utilstrækkelig eller helt manglede, men også under vanlige dagslys forhold som sekundær belysning.
Nu bygges næppe et kamera så simpelt, at det ikke har synkronisatorkontakt.
Hvad belysningsteknik i øvrigt angår, havde fotografer verden over hentet impulser både fra teatrenes og film atelierernes metoder og herhjemme lagde man særlig fra slutningen af 40érne stor vægt på at forbedre den almindelige fagfotografs kendskab til belysningsteknikken.
Nye, meget lysfølsomme film, seks gange så hurtige som de hurtigste inden krigen, fremstilledes under denne og kom i slutningen af 40érne her til Danmark. Til farveoptagelser fremkom nye udgaver af de også tidligere kendte apparater, er i een optagelse via indbyggede spejle eksponerer tre negativer gennem hver dets filter, således at man med een udløsning af lukkeren får udført en trefoldig farveseparation. Den nye udformning havde spejlende hinder, der lod nogle lysstråler passere og tilbagekastede andre, i stedet for de tidligere anvendte almindelige spejle. De første farvefotos kopieret på papir fremkom i udlandet under krigen. De var endnu teknisk mangelfulde. Store fremskridt med omvendefilmene. Et bogværk fremstillet efter sådanne farvediapositiver i den hyppigst brugte størrelse, 24x36, er K. Helmer-Petersens 122 Farvefotografier, der udkom 1948 og viste et mesterværk, som lykkeligvis straks erkendtes ikke blot herhjemme, men også i udlandet, hvor fx. LIFE for et par tusind dollars købte retten til at gengive de syv af billederne. Forsatsfiltre mod reflekser fremstilledes allerede i 1930érne, men blev af valutamæssige grunde ikke importeret til Danmark. Disse antipolarisationsfiltre var forløbere for den antireflektionsbelagte eller coatede optik,
der udvikledes under krigen og snart efter også vandt indpas hos os. Coatingen består i en jævn belægning med magniumfluorid på cirka en ottetusindedel millimeters tykkelse over alle objektivers grænseflader mellem luft og glas. Coatingen medfører derfor ikke blot, at man,
som ved anvendelsen af antipolarisationsfilteret, undgår generende reflekser fra motivet,
men først og fremmest at man slipper for de lystab, der ellers opstår ved reflektion inde i objektivet og for det slør, dette vagabonderende lys giver negativet. Den stigende interesse
for farvefotografering gjorde endnu en forbedring af objektivet ønskelig. Som velkendt fra spektret brydes lyset af forskellige bølgelængde forskelligt. Dette vil blandt andet medføre, at samme motiv ikke vil tegne sig skarpt i den samme afstand fra objektivet. Med den lysstærke optik, farvefotografering navnlig i begyndelsen krævede, blev denne fejl særlig stor.
Men ved anvendelse af nye glassorter lykkedes det at fremstille objektiver korrigeret for farvefejl på tre bølge -områder, de såkaldte apokromater. Et kamera ud af hvilket man et minut efter eksponeringen kan trække det færdige positiv sendtes 1947 på markedet i Amerika. Mere væsentlig var den det følgende år lancerede xerografi. Denne fotografiske proces benytter som negativ en metalplade overtrukket med en halvleder som fx. selen eller cadmiumsulfid. Pladen oplades med positiv elektricitet. Ved eksponeringen vil sidstnævnte kun bevares helt, hvor pladen er ubelyst og i aftagende grad efter hvor stærkt et sted på pladen belyses. Farvet, negativt ladet harpikspudder støves på pladen og vil blive fastholdt der,
hvor pladen er ubelyst. Et positivt ladet stykke papir lægges over; det vil tiltrække de harpikspartikler, der ikke er bundet af pladens elektricitet; det opvarmes derpå med infrarøde stråler, hvorved den farvede harpiks smelter fast på papiret og danner det positive billede. Mellemtonerne kan det knibe med, hvorfor processen hovedsagelig bruges til kopiering af bogsider, dokumenter etc. Metoden er relativt billig, da negativpladen kan bruges ret ubegrænset mange gange; og da den tillige er billig, er den inden for sit felt blevet en varig succes. De første efterkrigsår med pengerigelighed i forhold til vareudbuddet gav fotograferne herhjemme bedre søgning end de havde haft i mange år. Et minus var blot valuta restriktionerne, der stærkt begrænsede importen af materialer og apparatur. April 1949 holdtes en Nordisk Fag fotografi udstilling i København. I løbet af 1950 blev forsyningerne med film og kemikalier atter normale. Både til professionel og amatøragtig brug fremkom stadig mere perfekte apparater og film. Farveoptagelser blev stedse mere benyttet i takt med, at materialet forbedredes, så det ikke udviste blåstik og lignende skavanker så tit som før og med at forbrugerne efterhånden blev mere imponerede og sikre. Billederne fremtrådte derfor ikke længere så ofte med grelle kulører, men enten i velafbalancerede, mættede farveklange, eventuelt kun med en enkelt hovedfarve, eller i mere douce, næsten Hammerhøiske lyshedsskala inden for eet eller nuanceområder. Ved brugen af papirpositiver, der i de fleste tilfælde vil gengive motivet stærkt formindsket, havde og har fotografen ikke blot tekniske vanskeligheder at overvinde, men også sanse psykologiske problemer, som fx. det, at en gengivelse i mindre format ikke behøver at virke rigtig, selv om hver af de små farveflader har samme kulør som originalens tilsvarende, større flade. Også stofvirkningen spiller stærkt ind; et mat
og et blankt aftryk efter samme farvenegativ kan virke det ene ægte, det andet uægte i sine farver. Disse problemer havde man stort set ikke med omvendefilm, som særligt brugtes og bruges, i 24x36 mm formatet, monteret som dias 5x5 cm. Mange fagfotografer og amatører fandt det utilfredsstillende, at fremkaldelse og kopiering af negativ/positiv farvefilm
og behandling af omvendefarvefilm ofte var hemmeligholdte processer, som man måtte overlade til særlige laboratorier at udføre. Her gjorde Gustav Theilgaard en forbløffende indsats ved at demonstrere og derpå offentliggøre i tidsskrifter og bøger, relativt enkle metoder til behandling af næsten al farve -fotomateriale. På alle felter gjorde fotografien sig gældende. Man fotograferede under vandet med kameraet indkapslet i et særligt, vandtæt kamerahus,
men stadig udefra regulerbart m.h.t. blænde, afstand og lukkerudløsning. Man fotograferede på Jordens højeste bjergtinder og i Antarktis´s blæsende kulde. Man tog fotos fra apparater indbygget i forsøgsraketter og så på de fremkaldte billeder Jorden krum som det himmellegeme, den er. Ganske vist ikke hele kuglen, men et udsnit, der tydeligt viste formen. Endelig viste fotografiet os 1959 noget, intet menneskeligt øje endnu har set direkte, Månens bagside. Næsten alle disse billeder samt millioner af andre blev gengivet med stadig forbedret teknik i dagblade, tidsskrifter og bøger. Det kan virke som om vor tids fotografi er blevet en drage, der bider sig selv i halen, når man tænker på, at bøger, tidsskrifter og især aviser nu i stor udstrækning affotograferes på film, til senere betragtning på skærm eller matglasplade i særligt apparat. Metoden var indført på enkelte udenlandske biblioteker i 1930érne, men vandt først for alvor frem herhjemme i 1950érne. Et Landsudvalg for Indsamling af gamle fotografier nedsattes ca. 1950 med repræsentanter for arkiver, museer og biblioteker. Det lededes først af rigsbibliotekar Svend Dahl, derpå af direktør Otto Andrup - og efter hans død af den nuværende formand, rigsbibliotekar Palle Birkelund. Formålet, der fremgår af udvalgets titel, er blandt andet søgt fremmet ved hjælp af udstillinger, assistance ved indsamling af fotografier og publikation af registreringsmateriale som protokolark og kartotekskort.
2. oktober 1951 begyndte det danske fjernsyn sine udsendelser til de fire hundrede hjem,
der havde anskaffet et modtageapparat.  Da vi kom så sent med, kunne vi teknisk drage nytte
af andre landes erfaringer og fik således finere linienet i vore fjernsynsbilleder end de fleste andre lande har. Farvefjernsyn, som man fx. har det nogle timer ugentligt i USA og som også
kan opfanges i sort/hvidt, hvis  man ikke har det fornødne modtageapparat, har endnu ikke været på programmet herhjemme. Selv om de danske fotografer fortsat specialiserede sig og i forbindelse dermed dannede særlige interesse sammenslutninger, var der et nært samarbejde mellem dem. Uddannelsen søgtes stadig forbedret. Fagskolerne i København og Århus lagde i midten af 50érne lærlingeundervisningen om fra eet tomåneders kursus til to een måneders.
Og samtidig oprettedes i Odense en fotograffagklasse med ugentlig undervisning gennem alle fire læreår. Ved lov nr. 157 af 31. maj 1961 om retten til fotografiske billeder fik fotografen bl. a. uden videre formaliteter stort set eneret i 25 år på billeder, han, hun eller firmaet havde fremstillet på eget initiativ. Udstillinger af fotografier sås hyppigere end før og spændte fra billedmæssig fotografi ofte i ypperlig form, men af og til garneret med traditionelle frembringelser, til eksplosive manifestationer af unge talenter som Jørn Freddie og hans kreds og fra eenmands -udstillinger som H. J. Mydtskovs i 1955 af næsten tusinde teaterfotografier optaget gennem 25 år og den unge svensker Georg Oddners i 1957 med et følsomt sind fotografisk tolkede indtryk fra alverdens lande, over udstillinger sammensat af mange fotografers værker som den ypperlige af Steichen samlede Family of Man, der i Danmark vistes 1957 under titlen Vi Mennesker og den ikke alt for overbevisende Danmark i farvefotografi, 1959, til kollektive udstillinger som pressefotografernes i 1952
og som en prægtig slutfanfare i det gennemgåede hundrede år med dansk fotografi, den i februar 1962. Havde man ikke vidst det før, så man her, hvor fremragende vore bildende reporterer behersker den fotografiske teknik, så den ubesværet formidler deres
bestandig nye måder at se omverdenen på, hvadenten den rummer sensationer eller ej, samt tolker deres sociale forståelse og deres humor. Kaster man fra en manifestation som denne blikket tilbage, må det sandes, at dansk fotografi, hvor fortrinlige mange af de tidlige billeder end måtte være, ikke mindst set i den svundne tids let bedrageriske hyggebelysning, i sine bedste frembringelser er gået frem og står meget smukt idag. Også sammenlignet med udlandet er nutidig dansk fotografi af høj kvalitet og den ildhu hvormed der arbejdes både teknisk
og æstetisk giver de bedste løfter for fremtiden.

Alfa Romeo 8C Spider

BMW 1936
BMW 327 fra 1938
BMW Dixie
Bettle, der var ejet af Poul Newmann             
Herefter andre modeller fra andre tider

Bertha og Carl Bens,
ejere af Mercedes i Tyskland

1937 Mercedes Benz 540 K special roaster

3. af 3 sider